7.feb - Blæksprutter, sukker og golf

Det var lidt vemodigt at læsse kufferterne på bilen og køre fra huset i Maui, for nu var vores eventyr ved at være ved vejs ende. Børnene ville gerne blive hval-rangere, så vi kørte hen til besøgscenteret for marinedyr i Kihei. Her vrimlede det med børn i alle aldre, for de skulle til at starte noget undervisning om blæksprutter, som vi fik lov til at deltage i. Kvaliteten af skoleundervisningen på Maui var ikke i top, så derfor var der mange, der havde valgt at undervise deres børn hjemme. Dette kunne også være af religøse årsager eller pga. familierne rejste meget.

Børnene fik hver udleveret en blæksprutte, som de skulle igang med at undersøge nærmere. Først skulle de se om den havde alle 8 arme og de 2 fangarme.

Bagefter skulle øjnene skubbes ud og blækspruttens næb fjernes. For til sidst af hive hvirlen ud af blæksprutten. Hvirvlen blev brugt, som et skriveredskab, der selvfølgelig blev dyppet i blækspruttens blæk - ja det var den ægte vare.

Bagefter kørte vi videre for at besøge et sukker-museum, der hurtigt var set. Det fortalte om hvordan portugiserne, japanerne og andre befolkningsgrupper kom til Maui. Her blev de indlogeret i ghettoer. Det var ikke noget drømmejob, da det var meget hårdt fysisk og utrolig beskidt. Markarbejderne skulle selv betale deres eget arbejdstøj, som kunne tage op til 30 minutter at iføre sig for at beskytte mod den megen støv fra markerne og de skarpe kanter fra sukkerrørerne. Først blev markerne brændt af i ca. 30 minutter, så visne planter/blade blev afbrændt. Herefter gik medarbejderne igang med selve høstarbejdet, hvor sukkerrørerne tilsidst blev læsset på biler, som f.eks. denne af nyere tid.

Det var blevet eftermiddag og vi skulle ud og spille et slag rigtig golf på Maui, så havde vi nemlig spillet golf både i Australien, New Zealand og på Hawaii. Banerne var igen meget flotte med udsigt til vandet (Kihei).

Banen viste sig samtidig at være rimelig udfordrende, da vi bla. skulle skyde over denne kløft med kaktusser nede i bunden. Det lykkedes Catharina at komme ned til green, hvor jeg og en dame, der spillede sammen med os begge måtte droppe en bold ved greenen.

Vi fik afleveret vores golfcarts og klædt om til noget varmt tøj, da vi senere på aftenen skulle begynde at flyve hjem til Danmark via Los Angeles. Flyvet afgik planmæssigt kl.22.40.

Vores sidste solnedgang for denne gang. Det havde været 3 fantastiske måneder

6.feb - Delfiner, tandfe og verdensklasse strand

Sandet var så fint (ligesom sukker), at det sad fast på huden efter man havde forsøgt at skylle det af, så det var sidste dag på stranden/ i vandet, for vi havde ikke nogen adgang til bad dagen efter, hvor vi skulle rejse. Vi valgte selvfølgelig en af de 10 bedste strande i verden "Makena big beach". Jeg havde desværre glemt at tage snorkeludstyr med, for på denne strand svømmede der havskildpadder kun 50 meter fra land. Man kan være heldig at se dem uden snorkeludstyr, men det er bedst at kunne svømme de 10-15  meter ned, hvor de holder til på revet.

Surfing fik lige et nyt aspekt for os, da denne mand løb ud i vandkanten med sit board og lavede alle mulige tricks i bramingen. Det var ret imponerende at se på.

Nu havde vi forsøgt at fange en hval i luften hele ugen, så I må tage til takke med en surfer i luften!

Imens børnene og jeg fik boggieboardet, så fik Morten kigget på hvalerne, der sprang rundt lidt længere ude.

Kun 50 meter fra stranden dukkede der lige pludselig nogle mærkelige finner op ca 8-12 styks. Det tog noget tid før vi fandt ud af at det var delfiner, da de begyndte at springe op af vandet. Folk hoppede i vandet og svømmede ud til dem, og efter 10 minutters tid var delfinerne væk igen.

Hjemme igen var der tid til at hilse på "vores" hund Godiva, som børnene var helt vilde med. Det var naboens hund, som kom og gik.

Nu har Catharina jo både tabt tænder i Australien og New Zealand, så mon også tandfeen kom til Hawaii. Catharina havde fået vrikket endnu en tand løs, og fik besøg af tandfeen, der tilsyneladende er global!

5.feb - America cup II og golf in the dark

På New Zealand ved Auckland kunne man sejle med America cup's både, men der havde vi måtte fravælge det pga. tidsmangel, så derfor greb vi chancen for at komme ud og sejle med den amerikanske båd i 2 timer, der havde udfordret australierne tilbage i 1987 (det var halv pris at sejle på Maui sammenlignet med Auckland, så der var vi igen heldige).

Som de eneste af passagerne havde vi taget badetøj/ tøj, der kunne tåle at blive vådt på, hvilket senere viste sig at være et rigtig godt træk. Vi var igen dårlig nok kommet ud af havnen før vi så nogle pukkelhvaler springe rundt i luften.

Det første stykke tid kunne man sidde på dækket og nyde bølgernes plasken, da vi var ved at komme fri af pynten blev vi alle beordret ned i båden, og vi fik pakket kameraet væk.

Det blæste 8 m/s (bølgerne var 1-2 meter og der var skum på), og storsejlet var rebet 3 gange (dvs. sejlet kom ikke helt op til toppen af masten). Nu begyndte båden at tage fart, og vi sejlede hurtigt 10 knob  (20 km/t). Vi havde placeret os til luv i båden (den side hvor vinden kommer ind). Amerikanerne, der sad til læ (den side båden krænger til, når der kommer vind i sejlene) blev hurtigt gennemblødte fra top til tå, og de havde ikke noget skiftetøj med til resten af dagen. De endte hurtigt med at sidde i deres eget lille badekar, hvilket vi alle grinede af. På dette link - maui sailing video i bunden (vi er ikke på) kan man få en fornemmelse af hvor hurtig båden sejlede, læg mærke til at næsten alles hår er drivvådt: America cup II

Der var allerede gået en time, så båden vendte og vi begyndte at sejle ind igen, hvor vinden nu kom agtenfor tværs dvs. bagfra. Det er noget som øger farten væsentligt for vi kom op og sejle 20 knob. Farvandet var jo fyldt med pukkelhvaler, skipperen nåede lige at undvige en pukkelhval, som lige pludselig dukkede op kun 3-4 meter fra båden. Selvom båden var 65 fod (22 meter) lang og vejede 37 tons ville det alligevel give et ordentlig bump, hvis vi havde sejlet ind i pukkelhvalerne, der jo er samme størrelse. Nu er det så heldigt at hvalerne er nogle intelligente dyr, og har rimeligt godt styr på bådene, så det er sjældent at disse kollisioner sker. Familien var begejstret, da vi havde sejlet og ville afsted igen på en America cup båd, men det må blive næste gang.

På landjorden igen så vi lidt om Lahianias historie. Byen havde været en aktiv handelsby, da det var der at skibene lagde til på deres togter. Mange steder på Hawaii kan man se disse store "monkey pod træer", men her havde træerne fået lov til at vokse.

Børnene havde set, at man kunne spille mini-golf i mørket, så det måtte da afprøves. Boldene skulle løbe igennem en tunnel ved hvert hul for at blive ladet, så de lyste. Igen havde Morten held i sprøjten og vandt spillet med ganske få slag, så nu står den uafgjort mellem Morten og jeg. Dagen blev afsluttet med en tur på stranden og boggieboards.

4.feb - Vulkantur på verdens tag over skyerne

Hawaii består kun af vulkaner, der står på havbunden. Det er så deres mange udbrud, der har gjort og stadigvæk gør at øerne er opstået/ vokser. Alle øerne består af størknet lava, derfor er det også at den største af øerne "Big Island" stadigvæk vokser.

Der var kun 50 miles dvs ca. 75 km, men det tog 2 timer at køre op til toppen af Haleakala krateret i jævnt tempo og nu var der ligepludselig kommet autoværn selvom, der egentlig ikke var så langt ned! Det var lidt uvant for os med autoværnet efter at have kørt i New Zealand på temmelig smalle veje, og flere hundrede meter ned over skrænten.

Vulkanen har mange ting at byde på udover smuk natur. Rigtig mange køre op for at se solopgangen kl. 6, andre cykler ned ad vulkanen på moutainsbikes eller vandre ud til vulkankraterne.

Mange tror at Mount Everst er det højeste bjerg i verden. Det har de tildels også ret i! Det er det højeste placeret på landjorden. Haleakala krateret er placeret på havbunden og er derfor 10 meter højere end Mount Everst. De 2 vulkaner (Mauna Loa og Mauna Kea) på big island er ligeledes placeret på havbunden og er ca. en hel kilometer højere end Mount Everst, så kom ikke her og sig at vi ikke har besteget det tredje højeste bjerg i verden dvs. igen kørt til toppen -  vi er jo i USA!

De 2 vulkaner på big island, som man kan se i baggrunden

Fra disse 3 bjerge/vulkaner er der placeret stjerneobservatorier pga. deres lokation. For her er luften ikke forurenet, der er ikke nogle storbyer i nærheden og nattehimlen er bare WOW.

Børnene ville gerne blive vulkan-rangere, så vi gik igang med at løse de mange opgaver, hvor man bla. skulle undersøge stenene og planterne i området, lære om edderkoppen, der bar sine 20 unger på ryggen og fluerne, der bestøvede planterne.

Vi var stadigvæk helt oppe i skyerne både fysisk og mentalt, da vi kørte ned fra dette skønne sted. Vi må vende tilbage en dag og se solopgangen samt vandre ud til selve vulkankraterne (7 styks) på vulkanen. Et vulkankrater er definitionen af en vulkan, der har været i udbrud. Toppen af denne vulkan var blevet til pga. vind og vejr, der havde slidt toppen af, men nede i selve hullet var der flere små vulkankratere. Desværre havde vi lige glemt det varme tøj, så disse spændende vandreture må vi have til gode næste gang på Maui.

Det var så prikken over i'et, da vi kom ned igennem skyerne, at se denne store og klare regnbue.

3.feb - hvalsafari, surfere og kultur

Man kan vel ikke være på Hawaii uden at have set surferne i aktion! Derfor kørte vi over til østkysten, hvor der blev surfet til den store guldmedalje. Der blev surfet på boggieboards, surfboards, kite-surfe og windsurfer, som var spredt udover stranden i de forskellige kategorier. Bølgerne var ikke særlig store denne dag, så det var begrænset hvor imponerende det så ud! Vi må komme tilbage en dag, hvor det virkelig blæser og se om det kan slå Klitmøller i nordjylland, som også er kendt for "cool Hawaii" pga. de gode surfforhold med det kolde vand.

Her på Maui er der en berømt dal (IAO-vally), der er kendt for det mest blodigste opgør (1790) blandt de hvide og høvdingerne på Maui, da mængden af døde lig blokerede for vandet i vandløbet, der løber igennem dalen.

Dalen ligger godt gemt inde i bjergene, hvor man fra denne "nål" holdt udkig efter indtrængende personer. Dalen var utrolig frodig og derfor et godt sted for landbrug. Stedet anses også for at være helligt, da mange er begravet her i bjergene + det var her at man tilbad de forskellige guder og især landbrugsguden. Som alt andet her i USA, så kørte vi lige til "døren", hvor der var et skilt, som fortalte at det tog 40 minutter at gå til toppen. Det var vi bagefter enige om må have været på krykker eller rullestol, for efter 10 minutters rask gang stod vi på toppen.

Endelig var det blevet eftermiddag og vi skulle på hvalsafari for at se nærmere på de mange pukkelhvaler, der sprang rundt ude i bugten. Vi sejlede ud med en katamaran, så den var mere stabil for Catharina, der hurtigt bliver søsyg.

Vi var dårlig nok kommet ud af havnen før den første hval med sin unge slog et par smut over vandet, og da vi kom rundt om pynten var der endnu flere.

Dette sted var som en børnehave for hvalerne og deres børn, da der var roligt vand og relativt lavt. Vi var heldige, at se en unge og dens mor kun 3-4 meter fra båden. Når båden slukker sin motor kommer hvalerne nemlig nogle gange hen til båden for at undersøge den nærmere. Vi kun tydelig se alle puklerne på hvalerne og deres grønlige farve nede i vandet.

På vejen ind sprang hvalerne til alle sider, men de er svære at fotografere i springet, da de bare lige laver 2-3 vip med halen, og så springer de op af vandet med hele kroppen. Der var ikke noget mønster i deres spring, ligesom med kasekelothvalerne,  der tog et lille dyk for efterfølgende at lave det store dyk med en klassike hale i luften. Derfor var pukkelhvalerne utrolig svære at fotografere, så vi fik aldrig et billede af en pukkelhval i luften.

Det havde været en utrolig tur og imens vi kørte havde vi alle (undtagne Morten) øjnene rettet mod vandet. Vi kunne se at solen var på vej ned,  og ville lige tage nogle billeder, der var jo god tid!  Solen har godt nok travlt her på Hawaii, for i løbet af 2 minutter var den forsvundet i havet.

2.feb - Se en pukkelhval og der er en til

Maui er en sjov ø, der oprindelig var 2 vulkaner, som er vokset sammen og derfor har Maui form som et otte-tal med lidt god vilje. Vi boede lige der hvor de 2 ringe i otte-tallet krydser hinanden i byen Kihei.  Her er der en bugt, som er beskyttet af de andre Hawaii-øer, så vandet er relativt fladt. Det er pukkelhvalerne helt vilde med, og år efter år kommer de tilbage til denne bugt (Maalena) med deres nyfødte unger i perioden december til april. Når man køre på vejen er det svært ikke at råbe "se" eller "wow", når hvalerne meget tæt på land blæser luft op eller springer op i luften og havner i vandet med et kæmpe plask (de vejer op til 42 tons og kan blive ca. 17 meter lange = bus).

Mor og unge, der trækker vejret. Billedet er taget fra bilen, det viser lidt om hvor tæt på kysten hvalerne var

Pukkelhvalerne sprang hele tiden (hele deres krop var ude af vandet). Det var utrolig svært at få et billede af dem imens de var i luften, da man kun havde 1-2 sekunder at fokusere ind på dem.

Vi kørte til Lahania, hvor der var et museum om hvalfangere. Efter at have set udstillingen erklærede begge ungerne, at de i hvertifald ikke skulle være hvalfangere, for det var synd for hvalerne, farligt for hvalfangerne og en ringe løn (28 dollars efter 3-4 år), hvis man bare var en skibsdreng. Deres job var at stå 33 meter oppe i masten og spejde efter hvaler i 3-4 timer af gangen, hvis de kom ned uden at have spottet en hval blev de beskyldt for at dagdrømme på posten. Når de havde spottet en hval blev de små både til 6 personer søsat. 

Nu gjaldt det om at få fanget hvalen med harpuner og reb, nogle gange var jagten så lang, at de små både blev væk fra hovedskibet, hvilket jo bare var ærgerligt! Når de havde fanget og dræbt hvalen, så skulle den ombord på skibet, hvor den ville blive pateret og kogt. Dette arbejde tog ofte 3-4 dage, hvor hele dækket var smurt ind i olie fra hvalen. Det var en ekstra stor gevinst, hvis de fangede en kaskelothval, da den havde mere olie end pukkelhvalerne. Ofte skete det, at de fik såret en hval, der så stak af fra dem. Eller de fik dræbt hvalen, men den nåede at synke inden den kom ombord på skibet, så det har været med til at reducere hvalbestanden kraftigt for bare 100 år siden.

Vi havde taget boggieboardene med, som hørte til huset og nu skulle de afprøves. Boggieboards er mindre end surfboards, men nok også sjovere for børn, da man ligger på dem og surfer ind med bølgerne.

Jonathan i fin stil og det er Catharinas ben man kan se i luften, hun nåede ikke lige bølgen!

Catharina med hoved oppe og Jonathan med benene i luften. Vandet var dejlig varmt og bølgerne rimelig store

1.feb - Maui - sidste stop på rejsen

Op kl. 06.00 for vi skulle være i lufthavnen kl.07.20 for at være sikker på at komme igennem de forskellige kontroller og aflevere vores kæmpestore bil. Heldigvis gik checkin strygende, så vi endte med at sidde i lufthavnen og vente i 1,5 time på flyveren, men det er bedre end at skulle spurte igennem lufthavnen.

Morten og Jonathan fortsatte med at vente på ????, da vi kom frem til huset på Maui

Vi havde ikke lejet nogen bil på forskud på Maui, hvilket var ved at blive et problem, da folk pga. superbowl havde taget nogle dages ferie på de omkringliggende øer. Det lykkedes os, at få en af de sidste biler, som var rimelig i pris til at betale. Hytten vi havde lejet var blevet opgraderet til et hus, så vi fik 20 m2 mere.

Børnene fik deres eget værelse, som var dekoreret med klip-klappere over det hele både på væggen, sengetøjet, sengetæppet og døren.

Vores soveværelse var ligeledes dekoreret med ananas over det hele. Ejerens svigerdatter boede i huset ved siden af og havde en labrodor, som i løbet af ugen endte med at komme forbi hele tiden for at blive klappet. Ude på terrassen var der en del gekkoer, som spiste myggene. Vi har derfor overvejet at smule et par gekkoer med hjem i bagagen, men på den anden side så vil gekkoerne også blive kæmpestore på ingen tid i Danmark med alle de myg vi har i Stenløse.

Det var dejligt at have et funktionelt køkken, så vi faktisk kunne lave vores egen aftensmad og ikke behøvede at spise ude, da det var ved at være lidt trættende efter 10 dage på restauranter.

Vi var jo kommet tidligt, så vi fik lige tid til at udforske de nærliggende strande. Her var sandet ultrafint, og eftersom det blæste havde vi i løbet af ingen tid sand over det hele inkl. i vores tasker. En af mændene, som også badede kom hen og fortalte, at der lige havde svømmet en stor skildpadde ved siden af ham, så vi skulle holde øje med skildpadderne. Desværre så så vi ikke nogen denne gang.

31.jan - kaffeplantage, canyons + blognr. 100

Dette er så blog nr. 100 på vores jord-omrejse, der snart er ved vejs ende for denne gang.

Et af must-see-attraktionerne på Kaui er Waimea-canyons. Det er en kæmpe stor kløft, som har en utrolig udsigt og imponerende landskab. Det var en kæmpe modsætning til de områder, som vi havde kørt rundt i dagen før oppe nordpå, selvom dette også var nordligt bare til vest i stedet for øst.

Vejen op til Canyonen var lang, stejl og snoet. Den køre bag husene, når man kommer om på den anden side af bakken, dukker den store Canyon ligepludselig op, og bilen må stoppes for at tage billeder

På Kaui besøgte vi deres kaffeplantage, som producerer 50% af kaffen til USA. Plantagen havde tidligere været en sukkerplantage indtil for 1987 dvs. 25 år siden, hvor man havde plantet de første kaffeplanter/ buske.

Amerikanske, Hawanesiske og Kauicoffe-flaget

Denne stråmand bød os velkommen til plantagen

Idag var der hele 4 millioner buske, som skulle høstes, sorteres og tørres. Hvis de skulle have tørret kaffen under solen og vendt den, som de gør på de mindre plantager, så skulle de have hyret hele befolkningen (65.000 mennesker) på Kaui for at få jobbet udført. Derfor havde de opfundet en slags tørretumler, som kunne tørre kaffen på kun 48 timer.

Buske med kaffebær, så langt øjet rækker og mere til!

De høstede ca. 2,5 ton kaffe dagligt. På plantagen kunne man smage rigtig mange forskellige typer kaffe, eftersom hverken Morten eller jeg er kaffedrikkere, så nøjedes vi med at lugte til de mange brygs.

Disse små (sorte, gule og brune) bær bliver efter plukningen sorteret, vasket og poleret

Man havde efterladt nogle af de oprindelige sukkerrør til minde om dengang det havde været en sukkerplantage

Flere steder her på Hawaii har vi set både dyr og mennesker blive transporteret på ladet af en bil med høj fart. Det er vist kun turisterne, som overholder de angivne fartgrænser på landevejene.

Aftenen sluttede af med en gang tag-selv pizza tilstor jubel for børnene. De havde ovenikøbet dessertpizza, som enten var kanel+sukker på pizzabund eller peanuts+karamel+chokolade (snickers) pizza, som Jonathan fik et par stykker af. Jeg syntes, at disse pizzaer var lidt vamle, men man skal jo smage den lokale mad!