31.jan - kaffeplantage, canyons + blognr. 100

Dette er så blog nr. 100 på vores jord-omrejse, der snart er ved vejs ende for denne gang.

Et af must-see-attraktionerne på Kaui er Waimea-canyons. Det er en kæmpe stor kløft, som har en utrolig udsigt og imponerende landskab. Det var en kæmpe modsætning til de områder, som vi havde kørt rundt i dagen før oppe nordpå, selvom dette også var nordligt bare til vest i stedet for øst.

Vejen op til Canyonen var lang, stejl og snoet. Den køre bag husene, når man kommer om på den anden side af bakken, dukker den store Canyon ligepludselig op, og bilen må stoppes for at tage billeder

På Kaui besøgte vi deres kaffeplantage, som producerer 50% af kaffen til USA. Plantagen havde tidligere været en sukkerplantage indtil for 1987 dvs. 25 år siden, hvor man havde plantet de første kaffeplanter/ buske.

Amerikanske, Hawanesiske og Kauicoffe-flaget

Denne stråmand bød os velkommen til plantagen

Idag var der hele 4 millioner buske, som skulle høstes, sorteres og tørres. Hvis de skulle have tørret kaffen under solen og vendt den, som de gør på de mindre plantager, så skulle de have hyret hele befolkningen (65.000 mennesker) på Kaui for at få jobbet udført. Derfor havde de opfundet en slags tørretumler, som kunne tørre kaffen på kun 48 timer.

Buske med kaffebær, så langt øjet rækker og mere til!

De høstede ca. 2,5 ton kaffe dagligt. På plantagen kunne man smage rigtig mange forskellige typer kaffe, eftersom hverken Morten eller jeg er kaffedrikkere, så nøjedes vi med at lugte til de mange brygs.

Disse små (sorte, gule og brune) bær bliver efter plukningen sorteret, vasket og poleret

Man havde efterladt nogle af de oprindelige sukkerrør til minde om dengang det havde været en sukkerplantage

Flere steder her på Hawaii har vi set både dyr og mennesker blive transporteret på ladet af en bil med høj fart. Det er vist kun turisterne, som overholder de angivne fartgrænser på landevejene.

Aftenen sluttede af med en gang tag-selv pizza tilstor jubel for børnene. De havde ovenikøbet dessertpizza, som enten var kanel+sukker på pizzabund eller peanuts+karamel+chokolade (snickers) pizza, som Jonathan fik et par stykker af. Jeg syntes, at disse pizzaer var lidt vamle, men man skal jo smage den lokale mad!