7.feb - Blæksprutter, sukker og golf

Det var lidt vemodigt at læsse kufferterne på bilen og køre fra huset i Maui, for nu var vores eventyr ved at være ved vejs ende. Børnene ville gerne blive hval-rangere, så vi kørte hen til besøgscenteret for marinedyr i Kihei. Her vrimlede det med børn i alle aldre, for de skulle til at starte noget undervisning om blæksprutter, som vi fik lov til at deltage i. Kvaliteten af skoleundervisningen på Maui var ikke i top, så derfor var der mange, der havde valgt at undervise deres børn hjemme. Dette kunne også være af religøse årsager eller pga. familierne rejste meget.

Børnene fik hver udleveret en blæksprutte, som de skulle igang med at undersøge nærmere. Først skulle de se om den havde alle 8 arme og de 2 fangarme.

Bagefter skulle øjnene skubbes ud og blækspruttens næb fjernes. For til sidst af hive hvirlen ud af blæksprutten. Hvirvlen blev brugt, som et skriveredskab, der selvfølgelig blev dyppet i blækspruttens blæk - ja det var den ægte vare.

Bagefter kørte vi videre for at besøge et sukker-museum, der hurtigt var set. Det fortalte om hvordan portugiserne, japanerne og andre befolkningsgrupper kom til Maui. Her blev de indlogeret i ghettoer. Det var ikke noget drømmejob, da det var meget hårdt fysisk og utrolig beskidt. Markarbejderne skulle selv betale deres eget arbejdstøj, som kunne tage op til 30 minutter at iføre sig for at beskytte mod den megen støv fra markerne og de skarpe kanter fra sukkerrørerne. Først blev markerne brændt af i ca. 30 minutter, så visne planter/blade blev afbrændt. Herefter gik medarbejderne igang med selve høstarbejdet, hvor sukkerrørerne tilsidst blev læsset på biler, som f.eks. denne af nyere tid.

Det var blevet eftermiddag og vi skulle ud og spille et slag rigtig golf på Maui, så havde vi nemlig spillet golf både i Australien, New Zealand og på Hawaii. Banerne var igen meget flotte med udsigt til vandet (Kihei).

Banen viste sig samtidig at være rimelig udfordrende, da vi bla. skulle skyde over denne kløft med kaktusser nede i bunden. Det lykkedes Catharina at komme ned til green, hvor jeg og en dame, der spillede sammen med os begge måtte droppe en bold ved greenen.

Vi fik afleveret vores golfcarts og klædt om til noget varmt tøj, da vi senere på aftenen skulle begynde at flyve hjem til Danmark via Los Angeles. Flyvet afgik planmæssigt kl.22.40.

Vores sidste solnedgang for denne gang. Det havde været 3 fantastiske måneder