Nu måtte vi afprøve hvor langt vi kunne komme ad den asfalterede vej, så vi kørte op nordpå indtil der stod "road ends". Her var der endnu en strand og nogle grotter, men ingen parkeringspladser.
![]() |
| Imens vi gik inde i denne grotte var der en mand, som sang "puff den magiske drage", så børnene troede at det var Puff's grotte, som vi gik inde i. Grotten var temmelig mørk inde i bunden. |
Stranden og vandet var virkelig tæt på vejen, så da vi drejede om et hjørne troede jeg, at vi var ved at køre ud i bølgerne. På med badetøjet og så ned på stranden for at nyde det gode vejr, og bølgerne som var totalt fascinerende. Det var som om man blev draget/ tiltrukket af bølgerne og ville ud i dem, selvom der alle steder på stranden var advarsler om stærk strøm og store bølger. Børnene gik igang med at bygge deres egen hotpool og lede efter varmt vand, som vi havde gjort på New Zealand.
Det var først efter noget tid at de erklærede at vandet var "koldt", og de nok bare nøjes med at lave poolen.
Heroppe nordpå var der mange udsigtspunkter bla. til disse rismarker, som groede godt her pga. den megen regn, der kom på Kaui.
Vi passerede mange flotte golfbaner, så nu var det blevet tid til at spille lidt mni-golf. Banen var lavet som en botanisk have, hvor der ved hvert hul var en beskrivelse af blomsterne. Hul nr. 1 startede med de første blomster, der kom til Hawaii/Kaui og sluttede af med de nyeste ankomne blomster ved hulnr. 18. Undervejs havde vi alle været i en del vandgrave, der var indlagt i mini-golfen. Morten spillede drømmegolf og vandt denne runde til stor jubel for resten af familien, så jeg må tage revanche på den næste ø - Maui.
![]() |
| Sukkerrør i baggrunden efter vi har passeret en af mange broer på banen |






Ingen kommentarer:
Send en kommentar