30.jan - Jurrassic park, strand og vandfald til døren

botanisk have, bambusflet, søløve afhegnet, vandfald til døren, stramd, golfbane med massere af sandbunkere, Allan BRydes

Idag gik køreturen mod vest. Kaui er en lille ø med kun 1 vej, der går fra vest mod øst, hvis man kører strækningen uden stop vil det vel kun tage 2,5 time, hvilket indikerer hvor lille øen er. Vi boede midt på denne strækning i Kapaa.

Vi besøgte den botaniske have, der var delt i 2 "McBryde garden" og "Allerton garden" (Jurassic park er optaget her). Man skulle køre med en bus ind til haven, da det var en lille grusvej, som kørte forbi en af mange golfbaner. Det der var karakteristisk for disse golfbaner var, at de alle var utrolig flotte og fyldt med sandbunkers. En af golfbanerne havde Tiger Woods erklæret for unfair at spille på, da de samtidig var meget kuperet med diverse ducklegs (sving, som en boomerang) på.

Ventetiden på den næste bus ind i parken gik med, at se nogle studerende der flettede blade fra bananpalmer. Det flettede både kurve, fade, hængende urtepotteskjulere og kunst. De havde aldrig været udenfor Kaui eller set sne, hvilket de gerne ville en dag, når de havde tjent nok penge.

Millionæren Allerton var en dag kommet forbi dette sted og havde købt grunden, så han kunne bygge  et sommerhus ud til vandet.

Han gik igang med at anlægge vildnæsset inde i landet sammen med McBryde, der idag er en smuk have med specielle blomster fra Hawaii.

Vi fik kun set McBryde garden, da vi selv kunne gå rundt i parken, hvorimod man skulle på en 2,5 times guidet tur i Allerton garden. Den guidede tur ville først starte 2 timer senere, og vi orkede ikke flere oversættelser.

Bananklase

Nu var det blevet tid til at afprøve stranden på Kaui. Der var kun 3 strande, som var børnevenlige så vi kørte til Poipu, der lå tæt på de botansike haver. Det var temmelig smart at de havde lavet en væg af sten, så vandet kunne være roligt, der hvor børnene skulle bade. Lige ved siden af kunne man snorkle eller prøve krafter med bølgerne.

Vanddybden gik kun børnene til maven, og vandet var dejlig varmt nok 25 grader

Der var en søløve, som lå og slappede af på stranden. Her var der blevet sat markeringsbånd op rundt omkring den, så den kunne hvile i fred med de mange turister, der var helt oppe og køre over at se en søløve. Vi har nok set for mange søløver i Australien og på New Zealand, for som Morten sagde "nå er det bare en søløve", den gider jeg ikke fotografere.

Dette er en hospitalsstol, hvor Jonathan får repareret sin hånd af  Catharina, der er læge

På hjemturen gjorde vi stop ved et vandfald (Waimea - must see på Kaui). Igen kunne man blive siddende i bilen og se vandfaldet uden at bevæge sig, hvilket er lidt kedeligt, da vi begge synes at vandfald skal opleves ved at vandre ud til dem, og ikke bare observeres fra en parkeringsplads.