3.feb - hvalsafari, surfere og kultur

Man kan vel ikke være på Hawaii uden at have set surferne i aktion! Derfor kørte vi over til østkysten, hvor der blev surfet til den store guldmedalje. Der blev surfet på boggieboards, surfboards, kite-surfe og windsurfer, som var spredt udover stranden i de forskellige kategorier. Bølgerne var ikke særlig store denne dag, så det var begrænset hvor imponerende det så ud! Vi må komme tilbage en dag, hvor det virkelig blæser og se om det kan slå Klitmøller i nordjylland, som også er kendt for "cool Hawaii" pga. de gode surfforhold med det kolde vand.

Her på Maui er der en berømt dal (IAO-vally), der er kendt for det mest blodigste opgør (1790) blandt de hvide og høvdingerne på Maui, da mængden af døde lig blokerede for vandet i vandløbet, der løber igennem dalen.

Dalen ligger godt gemt inde i bjergene, hvor man fra denne "nål" holdt udkig efter indtrængende personer. Dalen var utrolig frodig og derfor et godt sted for landbrug. Stedet anses også for at være helligt, da mange er begravet her i bjergene + det var her at man tilbad de forskellige guder og især landbrugsguden. Som alt andet her i USA, så kørte vi lige til "døren", hvor der var et skilt, som fortalte at det tog 40 minutter at gå til toppen. Det var vi bagefter enige om må have været på krykker eller rullestol, for efter 10 minutters rask gang stod vi på toppen.

Endelig var det blevet eftermiddag og vi skulle på hvalsafari for at se nærmere på de mange pukkelhvaler, der sprang rundt ude i bugten. Vi sejlede ud med en katamaran, så den var mere stabil for Catharina, der hurtigt bliver søsyg.

Vi var dårlig nok kommet ud af havnen før den første hval med sin unge slog et par smut over vandet, og da vi kom rundt om pynten var der endnu flere.

Dette sted var som en børnehave for hvalerne og deres børn, da der var roligt vand og relativt lavt. Vi var heldige, at se en unge og dens mor kun 3-4 meter fra båden. Når båden slukker sin motor kommer hvalerne nemlig nogle gange hen til båden for at undersøge den nærmere. Vi kun tydelig se alle puklerne på hvalerne og deres grønlige farve nede i vandet.

På vejen ind sprang hvalerne til alle sider, men de er svære at fotografere i springet, da de bare lige laver 2-3 vip med halen, og så springer de op af vandet med hele kroppen. Der var ikke noget mønster i deres spring, ligesom med kasekelothvalerne,  der tog et lille dyk for efterfølgende at lave det store dyk med en klassike hale i luften. Derfor var pukkelhvalerne utrolig svære at fotografere, så vi fik aldrig et billede af en pukkelhval i luften.

Det havde været en utrolig tur og imens vi kørte havde vi alle (undtagne Morten) øjnene rettet mod vandet. Vi kunne se at solen var på vej ned,  og ville lige tage nogle billeder, der var jo god tid!  Solen har godt nok travlt her på Hawaii, for i løbet af 2 minutter var den forsvundet i havet.