Forsmag på Hawaii i Apollo Bay

Vi var som sagt ankommet sent til Apollo Bay, men hvilken udsigt der var fra vores autocamper i dagslys - wow. Bølgerne kaldte på os, og stranden inviterede til en super løbetur for både Morten og jeg langs med vandkanten.

Vi revurderede tidsplanen og besluttede at blive i Apollo Bay hele dagen. Jeg ringede til Gale og Mary-Faith, der har et "sommerhus"/ skur i Apollo Bay. De inviterede straks på middag om aftenen. De var i Daylesford og skulle til Apollo Bay samme dag, men det ville først blive sent eftermiddag, for de havde 3 timers køretur foran sig.

Børnene havde ikke fået lavet lektier i lang tid, så det meste af formiddagen gik med at få indhentet de forskellige fag. Over middag forsøgte vi, at køre ud til Otway nationalpark af nogle meget lokale veje, der ikke var bredere end at vores autocamper kun lige kunne være på vejen. Heldigvis mødte vi ikke andre biler, men måtte vende om efter 20 min. kørsel, da et skilt sagde at vejen var lukket, og der kun var gennemkørsel for de lokale på grusvejen.

Tilbage i Apollo Bay igen måtte vi "nøjes" med det varme havvand på 23 C gode bølger + den opvarmede pool på campingpladsen. Børnene syntes, at det var rigtig sjovt at forsøge sig med at surfe på bølgerne. Når vi kommer til Hawaii, så vil Jonathan surfe på et bræt, hvor han står op - for hvor svært kan det lige være!

Det blev aften, og vi blev ringet op via facetime, der har vist sig at være rigtig nyttig her i Australien. Vi har ikke noget lokalt simkort til vores telefoner, da facetime er bedre end skype rent lydmæssigt, og en del af familien + bekendte har iphones/ipads. Så bare ring til os på facetime, men helst om formiddagen, da vi jo er 10 timer foran.

Vi fik instruktioner, hvor Mary-Faith ville stå ude ved vejen. For autcamperen skulle parkeres bag nogle buske, hvorefter der var 5-10 min gang ned til deres skur/sommerhus.

Det var en utrolig hyggelig aften med "bluefish" + frisk blæksprutte, der blev grillet og var utrolig lækkert, så det smeltede på tungen. Børnene legede med de 3 hunde og lavede tegniner på ipaden (programmet paper).

Skuret lå utrolig smukt, ingen naboer, stjerneklar himmel, eneste lyd var når fårerne kom op fra vandet og skulle sove  ved solnedgang. Det var bare paradis, og her kunne både Morten og jeg sagtens se os selv blive gamle (bare rolig familie, vi har ikke købt nogen grund eller lignende).