Tree-top-walking og "cold-regnskov"

Det havde været en hyggelig og afslappende dag. Vi havde egentlig ikke så travlt, for dagens køretur var på kun 164 km til Geelong ad Great Ocean Road. Vi havde snakket om at forsøge os igen med at komme til Otaway tree-top walking + zipgliding (du spændes fast med sikkerhedsudstyr og glider/ svinger dig så fra træ til træ i skoven via nogle wire).
Skyerne hang meget lavt ned over byen, så man ville nok ikke kunne se så meget fra oppe i trætoppene. Jeg spurgte receptionisten, om vi kunne vente med at tjekke ud kl.11 i stedet for kl.10. Det var ikke noget problem, og vi kom til at snakke om "tree-top-walking", som han mente var perfekt denne dag, da man rigtig ville kunne fornemme regnskoven. Stedet lå nemlig inde i en "cold-regnskov", der kun fandtes her, i Tasmanien og så i syd-Amerika.

Tilbage til autocamperen, hvor vi ændrede planerne igen, igen og valgte at lægge ekstra 120 km til dagens køretur for at komme til tree-top- walking i Otway nationalpark. Kun 4 km fra stedet blev vi stoppet med et skilt, der sagde at vejen var lukket mellem kl.11-13 pga. afstribning, så vi måtte holde i 30 minutter og vente på at vejen blev åbnet. Der var bare et eller andet med det sted og vejene dertil!

Vi startede med at køre ned til "triplet falls", der var en rundtur på 1 times tid i regnskoven. Vi blev virkelig bjergtaget af dette sted, da vi følte at vi gik inde i regnskovene i Sydamerika. Vi stoppede op et par gang og hørte på skovens mange lyde, lugtede til regnskoven og følte atmosfæren. Læg lige mærke til de velkendte bregner, vi normalt har i vores stuer. Bregnerne var blevet til træer.

Bregne set fra tree-top walking

Træerne var utrolig høje, over 50 meter og man havde svært ved at se toppen af træerne fra jorden. Der var kun lige lavet en mindre sti, som man kunne gå ad uden at forstyrre naturen yderlig.

Undervejs var der skilte, som fortalte om den store skovdrift, der blev drevet i 1800 på dette sted. Det var et farligt job, hvor man enten mistede livet eller et par lemmer (arme, ben m.m). Skovhuggerne lavede huller ind i træerne, hvor de placerede planker, så det danne en slags stige op i træet, når det skulle fældes.
Højdepunktet af turen var selvfølgelig vandfaldet, der faldt i tre etager (triplet). Vi ledte igen efter næbdyret Perry men uden held. Ifølge de aboriginal bringer det held at se et næbdyr, da de er sjældne.

Efter denne utrolige oplevelse tog vi tilbage til civilisationen - "tree-top-walking", der var fyldt med turister inkl. nogle japanere, der snakkede så højt at man ikke kunne høre fuglene synge. Jeg bedte dem, om at dæmpe sig, hvorpå de spurgte hvorfor?  "Because of the birds" svarede jeg. De blev stille i 5 minutter, og så var de løbet videre med deres kameraer.

Superb Fairy Wren

Det højeste punkt på tree-top-walkingen var 47 meter, og der var stadigvæk en del meter til træernes toppe. Det der næsten var mest imponerende var, hvordan det har kunne lade sig gøre at bygge dette anlæg. For regnskoven ved triplet falls var vi alle 4 enige om, var meget bedre end tree-top walking..

Prikkerne er Jonathan (blå), Catharina (pink) og Christina (lilla)

Der var også mulighed for zip-gliding på denne lokation, men vi var for sent ude til at komme med denne dag. Det må vi have til gode næste gang vi kommer på disse kanter. Vi var på en forhistorisk rundtur inde i regnskoven. Her skulle vi passe på dinosauerne,da de kunne finde på at bide!  Så her skulle børnene ihvertfald ikke have taget nogle billeder.