Men vi var ikke nået længere end til kontrollen for væsker m.m. før børnenes kuffert med legetøj blev stoppet. Morten og jeg havde instrueret dem i, at der ikke måtte være noget af metal for så blev det destrueret, så vi var spændte på hvad det kunne være. Det viste sig, at Catharina havde taget en "søpølse" (fødselsdagsgave fra Marie) - en slags stressbold med, hvor der var en eller anden form for væske i. Vi fik søpølsen med på flyet, men måtte aflevere den i Heathrow til en security vagt, der begyndte at grine, da den smuttede ud af hænderne på hende.
Første måltid af en lang række flymåltider, der bestod af en tortillawrap med kylling, på turen fra London til Singapore, fik vi så glæde af middagen endnu engang, da Catharina leverede det hele tilbage i en fin pap-pose bare i flydende form :)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar