We are on the road again

Det var store skiftedag. Vores eventyr i autocamperen var forbi for denne gang, men vi vender frygteligt tilbage på New Zealand. Her får vi samme type autocamper i 33 dage, og efter sigende (vi mødte nogle new zealændere på turen), så ville den længste distance fra en attraktion til en ny højst ligge på 2-3 timer. Vi kørte autocamperen til lufthavnen, hvor Morten og Jonathan skulle cruise rundt/ holde imens Catharina og jeg skaffede os et nyt køretøj. Vi blev opgradet til denne lækre Ferrari..

Ved nærmere eftertanke måtte vi bytte bilen, for der var ikke lige plads til børn og bagage!

Det var en lækker fornemmelse at sidde i en rigtig bil igen, og kilometerne fløj bare afsted. På ingen tid havde vi kørt 100 km, og stoppede i Ballarat for at proviantere og spise frokost. Jeg introducerede familien til "pizzahut", der svare til mcDonald bare med fri pizza-, salat- og dessertbar + uendelig opfyldning af drikkevare. Det var bare toppen ifølge børnene, og det blev da også til 2 gange dessert for Jonathan (1 dessert = 3 kugler is, et stykke brownie og diverse toppings).

Vi har den mørkeblå "subaru forrester" med en masse ekstra udstyr

Turen fortsatte til vores destination - Grampians, hvor vi havde lejet et hus til 8 personer, som vi delte med  Joav (farfar) og Aida. Morten havde meget svært ved at slæbe vores bagage ind fra bilen, da der var vilde dyr over det hele! En kænguru hoppede forbi ham, kakaduerne skrattede, et dådyr skulle også lige over vejen og så diverse papegøjer.

Fra vores køkkenvindue stod kængururerne og spiste. Da vi senere hængte vasketøj op (3-4 meter fra dem) kiggede de lidt op, kløede sig på ryggen og spiste videre. Kænguruerne forsatte med at observere os i de 10 minutter, vi var om at få alt vasketøjet op at hænge udenfor.