onsdag den 28. november 2012

Stop det er politiet - Great Ocean Road, del 2

Da vi ankom til de "12 apostle" mødtes vi af dette skilt. Australierne siger, at det er et "slangeår", da det har været en mild vinter. Derfor er mange af slangernes æg blevet klægget. Børnene er blevet instrueret i at stå helt stille, hvis de ser en slange glide forbi, men det gør vi nok ikke, for børnene larmer, som et helt elefantkorps, der er ude og marchere med sang til.

Det er lige før at der er gået sport i det med at finde nye australske dyr hver dag. Nu kunne vi få et billede af en "echidna" - slags pindsvin, som vi mødte et par gange på vejen på Kangaroo Island. Her var det dog i bil, og vi havde mere travlt med at undvige end at fotografere den.

De "12 apostle" er egentlig kun 10, da nogle af dem er styrtet i havet og andre er ved at blive dannet.

Vi tog os tid til at gå ned ad de mange trapper ved "Gibson steps", hvor bølgerne var enorme og havets brusen helt paralyserende.


Det var igen blevet sent (læs mørkt) og vi kørte stadigvæk, men nu ad nogle meget snoede veje igennem Otway nationalpark, så farten kom helt ned på 40 km/t for at komme sikkert frem. Jubiie, så ankom vi til Apollo Bay, men hvad var nu det. Blå blink på en øde gågade søndag aften kl.21.30. Ja det var såmænd den lokale politibetjent, der var ude for at tjekke kørekort og spirituskørsel, så Morten måtte lige puste en gang.  Jeg fik desværre ikke taget noget billede af denne pudsige episode, da vi alle inkl. politibetjenten syntes, at situationen var lidt komisk, især da vi fortalte at Morten aldrig var blevet stoppet før i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar