onsdag den 28. november 2012

Great Ocean Road - del 1

Så var det blevet tid til at lette anker og komme ud for at se nogle af de mange højdepunkter, som Great Ocean gemte på. Internet forbindelsen forsvandt desværre, da vi forlod Warnabool, da der var knas med telefonlinierne helt til Apollo Bay ca. 200 km længere nede af kysten.

Vi var dårligt nok startet før det første skilt viste ind til et udsigtspunkt. Det måtte vi selvfølgelig se. Det var en grotte (the grotta), men oppefra parkeringspladsen synede den ikke af noget specielt, og flere biler kørte da også forbi. Men det var virkelig et unikt lille sted, som de gik glip af.

Lidt længere henne ad vejen, der blev det tid til at få luftet fusserne i det dejlige bløde sand. Der lå en del tang, som var skylle op på stranden. Tanget var nok 1 cm tykt og 6-8 meter langt, når man rørte ved det føltes det som pladegummi, der anvendes i fremstillingen af kapsler til insulinpenne
De har nogle virkelig seriøse myre hernede, som er på størrelse med en voksens negl. Disse myre kan bide/ stikke ligesom myg.

Så blev det endelig tid til at se, hvor skibet Loch Ard forliste + hvor Tom og Eva overnattede i en bugt efter nogle dramatiske timer på havet.

Der var sågar et film/fotohold fra Indien med en fotomodel i en meget tynd kjole, som frøs til den store guldmedalje. Det blæste nemlig meget og vi andre havde vindtætte jakker på. Det var ikke det store smil, der kom frem på hendes læber, da hun i høje hæle skulle kravle ud over hegnet og ud på klipperne, men man må vel lide for skønheden!

Vi så selvfølge "London Bridge", der havde været en sammensat klippe, men broen styrtede i havet i 1990 og efterlod 2 turister ude på halvøen. Turisterne blev reddet via en helikopter nogle timer senere.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar