Queenstown - Jetboats ved "ringenes herre"

28.dec. Nu var det blevet drengenes tur til at prøve noget sammen. Jonathan var ikke mange sekunder om at beslutte, at de skulle ud og sejle Jet-boats på den meget smukke flod ved Queenstown. Det var lige før at børnene ikke havde fået sovet, da Jonathan glædede sig enormt til at sejle Jet-boats og Catharina mildest talt stadigvæk svævede på en lyserødsky fra turen i faldskærmen.

Floden ved Queenstown viste sig at være den anden største guldproducerende flod i verden, da strømmen var så kraftig. Jet-boaten kunne komme op på 85 km/t og skulle kun bruge 10 cm vand til at sejle på. Dette kombineret med at floden samtidig var meget smal med høje klippevægge til begge sider (nogle af scenerne til "ringenes herre" og "hobitten" er optaget her) gjorde oplevelsen endnu mere ekstrem, end hvis de havde sejlet jetboat på f.eks. en sø.

Efter turen var det blevet tid til at tjekke ud fra vores campingplads og køre ned til byen, hvor vi tog med kabineliften op til toppen af bjerget. Her var der selvsagt en flot udsigt over byen, hvor man bla. kunne se en af verdens smukkeste golfbaner (beliggende på en halvø med vand og bjerge til begge sider).

Morten og Jonathan fik set, hvordan de riggede faldskærmene til og man løb ud over klippen, da de jo var gået glip af dette dagen før. Der blev nemlig også paraglidet fra byen af, det var bare ikke  lige så højt, som der vi havde fløjet fra.

Der var en kæmpe bobslædebane, som børnene måtte prøve. Vi kunne snildt have købt et ti-turspas til dem, og så gået en tur i byen imens, for det var lige noget, som børnene kunne bruge.

Tid til lidt instruktion før de blev sluppet løs på den lange bobslædebane

Tiden fløj afsted og vi skulle se at komme videre til vores næste destination - Wanaka. Ipaden ville have os over bjergene, men denne autocamper (7,8 meter lang) er ikke det sjoveste at køre ad snoede veje med, så vi kørte en mindre omvej på 40 km. På vejen måtte vi lige gøre et stop ved et større frugt/grøntsagsmarked, der bla. også solgte hjemmelavede bæris - de var bare super.

Der var en meget flot have fyldt med alverdens flotte roser

Campingpladsen i Wanaka var udstyret med en svømmepool, som børnene og jeg hoppede i. Efter kort tid måtte jeg kapitulere og gå op, for vandet var hundekoldt, men børnene legede videre for der var en vandrutsjebane og en træbjælke man skulle prøve at forcere poolen med.

Queenstown - paragliding

27.dec. Det havde været en lang køretur fra Mount Cook til Queenstown aftenen før, hvor vi endte med at købe disse monstre store pizzaer, så der også var til morgenmaden.

Det var høj solskin, hvor det luftede lidt så Catharina og jeg fik booket en tur til et tandemparaglid fra "Coronet Peak", der er et skisportssted om vinteren. Vi blev samlet op af en minibus, hvor der lige var plads til os, da der også var 3 andre, som skulle flyve + de 5 piloter til hver enkelte faldskærm. Chaufføren kunne disse sving med bind for øjnene, så vi var hurtigt oppe på toppen hvor vi skulle lette.
På dette link kan I se vejen op + hvor vi startede fra + landede (grønne marker i bunden af dalen nede ved vejen): Startsted fra Coronet Peak

Jonathan og Morten var kørt ned til landingspladsen med autocamperen, så de kunne følge med imens vi fløj. Selve flyveturen var ca 4 km lang med et fald på ca. 700 m fra start til slut. Flyvetiden var på ca. 15-20 min afhængig af vindforholdene + om man kunne fange nogle gode opadgående luftstrømme.

Catharina startede med at lette sammen med sin pilot Keith og de fløj hurtigt ned mod dalen. Eftersom Catharina jo stort set ikke vejer noget, så ville det være for farligt at komme op i de højere luftlag, hvor de hurtigt kunne blæse til vejrs.

Da jeg skulle lette sammen med min pilot Omar, så kom der nogle ordentlige vindpust, så vi blev lige skubbet en gang tilbage, og så var det fremad i løb dvs. det blev ikke til mere end 3-5 skridt for så var vi i luften. Vi fik fanget nogle gode vinde og jeg kom op over bjergkammene, da vi var tungere end de andre.

Flyveturen var helt fantastisk også selvom jeg blev lidt luftsyg inden landingen, da Omar lige skulle lave lidt kolbøtter med faldskærmen. Catharina havde derimod syntes, at det var rigtig sjovt, da hun jo ogås kan sidde i rutsjebanen i tivoli i flere timer uden at det rører hende.

Der blev optaget lidt video og taget en masse billeder i luften, som I må vente med at se når vi er i DK.

Resten af eftermiddagen gik med at kigge lidt på forretninger. Catharina fik købt sig et par smarte "Billagbong" shorts for sine julegavepenge og Morten nogle shorts/badebukser.

Mount Cook og Tasman lake med isbjerge

26.dec sidste dag med disse spetakulære omgivelser, så hvorfor ikke komme ud og sejle på den største gletsjer sø på New Zealand. Søen var  på nuværende tidspunkt ca. 6 km lang og 2 km bred. Denne størrelse havde søen fået i løbet af de sidste 40 år, hvor selve gletsjeren var længere. For ca. 150 år siden havde der nemlig været en slags istid i dette område, der havde gletsjeren været ca. 110 km lang og idag var der kun 27 km tilbage af gletsjeren, da resten var smeltet og havde dannet søen. 

Snegrænsen er ca. 2 km oppe, og eftersom Mount Cook var 3753 meter høj, så var der sne på toppen. Denne pulversne smelter med tiden, og løber ned ad bjerget som et vandfald, der ender i gletsjeren, hvor vandet bliver presset sammen til is. Gletsjeren kælver flere gange i løbet af sommeren faktisk dagligt, da vi kunne høre bulder og brag rundt omkring os. Gletsjerstykkerne bliver til isbjerge, når de falder i vandet, der så flyder rundt i søen afhængig af hvilken vej vinde blæser. Det utrolige ved denne meget rene is er, at den holder 7 gange længere end dem vi fremstiller i fryserne, da is fra gletsjere jo er blevet presset sammen over flere millioner år og ikke bare et par timer i fryseren. Isen smagte rigtig godt og var meget blød i smagen. Catharina sad med et stykke isbjerg i hånden i 5-10 minutter før det endelig smeltede.

I speedbådene kom vi helt hen til isbjergene så vi kunne røre ved den klare is. Inden da var der lige et par sikkerhedsforanstalterninger, der skulle gennemgåes f.eks. holde sin hånd i vandet i 10 sekunder. Det lyder ikke af meget, men vandet var kun 2 grader varmt de første 10 centimer af søens overflade. Dybere nede hvor de 90% af isbjergene befinder sig er vandtemperaturen minus 14 grader, så derfor får isbjergene nogle gange et "varme" shok, og tipper rundt i vandet. Det var tydeligt, at se hvilke bjerge der lige var tippet rundt for her var isbjergene krystalklare og gennemsigtige, hvorimod dem der havde været over vandoverfladen i længere tid var blevet grå.

Selve gletsjeren i bunden af søen har vel været 30-50 meter høj, men vi kunne ikke sejle helt derhen af sikkerhedsmæssige årsager.

På vej væk fra Mount Cook skulle jeg lige have et par billeder af de ensporede broer, som vi måtte passere. "One bridge lane" stod, der flere steder og så måtte man lige vente, hvis altså ikke selve vejen var spærret især om vinteren.

Mount Cook og Mount Everst

25.dec juledag blev vi vækket af den kinesiske invasion ude foran vores automcamper. Kineserne skulle nemlig varme op med udstrækningsøvelser før de skulle ud på nogle af de afmærkede vandreture med deres kinesiske guide. På vores vandretur senere på dagen mødte vi mange asiatere, som sneglede sig afsted i deres klip-klappere. Ja, du læste rigtigt nogle var ude og vandre i bjergene i klip-klapper med mundbind for, det var jo ikke sikkert at luften var helt ren herude!!

Vi valgte at varme op med en mindre gåtur på 3 km  (retur) til "Edmund Hillary" museumet. Det viste sig at Edmund Hillary (new zealænder), der var den første mand, som besteg Mount Everst i Nepal havde trænet på Mount Cook. Ligepræcis Bjergene omkring Mount Cook var ideelle for bjergbestigere, da der var alle de forskellige sværhedsgrader man kommer igennem på vejen op til Mount Everst.

Tilbage til "campgrounden", hvor det var tid til at nyde det gode vejr med et par Anders And bøger for mændenes vedkommende og en fantastisk udsigt.

Om eftermiddagen var det tid til den rigtige gåtur ud til Hooker Vally (4 timers gåtur retur). Det gik over stok og sten, imens børnene løb i forvejen for at gemme sig. Vi skulle over nogle broer med brusende vand og forbi mange flotte forskellige sejlivede vegetationer.

For enden af stien blev vi overrasket af at finde små isbjerge i søen, der senere ville smelte og flyde ud i den brusende flod.

Lake Tekapo et astronomisk mekka

24.dec juleaften og endda 12 timer før Danmark, så vi stod tidligt op for at starte bilen og forlade vores dejlige sø, for at køre ned til byen, hvor vi havde været dagen før. Her var der nemlig signal nok til at kunne skype med familierne hjemme i Danmark, der holdt lille juleaften.

Tid til lidt morgenmad og så på med vandreskoene for der var jo et bjerg, der kaldte på os! På toppen af bjerget var der opsat flere kæmpestore stjernekikkerter, for det var et af de bedste steder i verdenen til at studere universets hemmeligheder. Det kan godt være, at udsigten nede ved søen var fantastisk med det var intet at måle sig med overblikket, man fik over hele omegnen fra toppen af bjerget ved siden af observatorierne.

Bilerne I kan se i baggrunden har kørt ca. 10 km, hvor vi kun har gået/kravlet 2 km op ad en temmelig stjel bjergsti 

Det var tid til at køre videre mod bjergene, hvor vi skulle overnatte ved Mount Cook på en naturcampingplads. Vi kørte langs med endnu en flot blå sø med bjerge dækket af sne på toppen - langskabet var utrolig smukt og malerisk.

Julemiddagen (kyllinge i wok) - det er begrænset hvad man kan lave, når der kun er 3 gasblus og ingen strøm til rådighed blev kreeret under stor årvågenhed fra denne and, der samtidig holdt øje med sin familie, der gik rundt nede på jorden.

Efter middagen gik vi en lille aftentur ud til gletsjeren, hvor der blev sunget lidt julesange og så tilbage i autocamperen, hvor et afsnit matador ventede sammen med julegaver til børnene.

Gaverne var blevet købt i Dandenongs (australien), hvor børnene var blevet temmelig sure over at de ikke havde måtte købe disse ting for de julegavepenge, de havde fået af familien. Nu forstod de det hele meget bedre og var temmelig overraskede, da de ikke regnede med at få nogle gaver - denne tur var jo en gave i sig selv sagde de.

Lake Tekapo

23.dec vi var håbløst bagude med kalenderlyset, det blev nok ikke jul i år, men først engang når vi kommer tilbage til Danmark, for kalenderlyset var kun nået til nr. 8, selvom vi forsøgte at følge med!

Hvad er mere dansk end at se et afsnit "matador" lille juleaften underdynerne i sengen!

Sikke et syn, der ventede os da vi ankom til Lake Tekapo i midten af den new zealandske sydø. Søen var helt lyseblå og utrolig klar med bjergene i baggrunden. Grunden til at søen var så blå var, at smeltevandet fra gletsjerne ved Mount Cook løb ned i denne sø. Det er så en kombination af mineralerne i smeltevandet og solens stråler, der gør vandet helt enestående blåt.

Der har og stadigvæk er en del fårehyrder i området, som alle hjælpes af hunderacen "collie". Man havde lavet en statue i bronze for collien for dens store indsats med at passe fårerne i de sværtfremkommelige bjerge.

Ved siden af var der bygget en hyggelig lille kirke for alle religioner, hvor fårehyrderne kunne holde gudstjenester, hvis de ellers hørte efter præstens ord, for man havde lavet et glasvindue istedetfor en murstensvæg i enden af kirken bag alteret, så man kunne nyde udsigten over søen under tjenesten.

Vandet var uimodståeligt, så hvad var mere "naturligt" end, at få taget nogle fotos af vores egen "lille havfrue", nu da stedet vrimlede med asiatiske turister!

Om aftenen tog vi ud på en meget lokal "campingplads", der mere bestod af en gang kolonihavehuse med plads til 5-10 autocampere og et gammeldags toilet. For at komme derud skulle man igennem et fåreled og så køre 5 km på grusvej ned i en blomsterfyldt dal, som ikke kunne ses fra vejen.

Til gengæld så var udsigten over denne sø også utrolig smuk, og det var kun 15 minutters kørsel fra selve byen, hvor vi havde fuldt signal på ipaden til at ønske familien god jul med.

Mount Somers - Ringenes herre og julemanden

22.dec. en stille dag med afslapning og masser af tid på legepladsen, hvor børnene fik hygget sig på en kæmpe legeplads inklusiv Morten og jeg, der lige skulle prøve en svævebane.

Jonathan måtte lige have lidt hjælp fra søster, da hans muskler ifølge ham selv er lavet af gummi. Catharina havde lige klaret turen frem og tilbage uden Jonathans hjælp. 

Herefter var det en kort køretur til Mount Somers, som viste sig at være en lille flække med en købmand, der nok ikke havde ændret sig det store siden 1950! De tog ikke imod kreditkort - kun kontanter, så det var et større indhug i vores kontanter for bilen skulle tankes op før vi kørte ud i bjergene. 

Campingpladsen var meget lille og rigtig hyggelig. Man havde bygget et hus med en utrolig velholdt have fyldt med blomster, og så havde der været mere plads i overskud, så hvorfor ikke udleje græsset til campister! Der gik ikke lang tid før vores nabo for natten ankom med en trailer fyldt med alverdens ting og cykler på taget. De havde 2 hunde, som børnene legede med resten af eftermiddagen, for der var ingen legeplads i familiens have. Lidt senere ankom, der yderligere 2 biler med trailere, hvorpå der var læsset en megastor webergrill, halvt stort køleskab, diverse senge m.m. Det viste sig, at denne familie, som så mange andre new zealandske familier samles og holder jul på campingpladserne.

En af de mange new zealandske biler på vej til julekomsammen!

Filmen "ringenes herre" er blevet optaget på flere forskellige lokationer her på New Zealand, så hvorfor ikke forsøge at køre i deres hjulspor! Det gjorde vi også - fra Mount Somers var der kun 40 km ud til Mount Sunday og Mount Pott, hvor eleverbyen "Edora" var blevet filmet. Det gik fint de første 10 km, så blev vi mødt af en grusvej, hvor vores autocamper på knap 8 meter sank temmelig dybt ned i grusset, så vi kun kunne køre ca. 10 km/t. Efter en halvtimes kørsel og kun 5 km længere ude blev vi enige om at vende om, selvom jeg havde glædet mig til at se denne lokation,så vi må vende tilbage en dag i en 4WD. 

På vejen fik vi dog en fornemmelse af at det var en meget smuk og storslået natur, der havde ventet os, hvis vi havde brugt de næste 2 timer på at køre de sidste 20 km + samme tid på at komme tilbage. Nå, men "ringenes herre" er jo heldigvis ikke en kortfilm, så vi kommer nok til at besøge nogle af de mange andre filmlokationer på vores rejse.

Endelig havde børnene fået løst de talemåder, som julemanden ikke havde kunne forstå og skrevet svarerne til ham. Han var forbi med nogle krus til børnene og endnu flere talemåder, som nisserne gik rundt og vrøvlede om på julemandens slot.