Endnu en spiritustest i ørkenen!

12.dec så havde vi allerede haft 3 overnatninger i Alice Springs, ja tiden flyver afsted, når man er i godt selskab og oplever noget. Dagen idag stod på 4,5 times kørsel (500 km) af en landevej ude i ørkenen. Inden da ville vi lige hen og håndfodre nogle "rock-wallabies" små kænguruer, der lever på klipperne. Selvom klokken kun var 10, så var det allerede 40 grader, så kænguruerne kom ikke ned for at blive fodret, selvom der blev rystet godt med fodreposen.

Turen fra Alice Springs til Ayers Rock var jo lige om hjørnet, men vi fik oplevet en del "skøre" ting på vejen dertil i form af deres skiltning på vejene.

Endelig fik vi opklaret, hvor lange disse road trains kan blive!

 Man skal bruge ca. 1 km fri bane for at overhale disse roadtrains, der køre mellem 110-130km/t

Tid til en forfriskning i den stegnede hede på 40 grader in "the middel of no-where". Isene skulle nærmest spises i en bid for så hurtigt smeltede de!

Hvem finder lige på at sætte et lyssignal op ude i ørkenen og så gå til frokost! Der var ingen mennesker at se, da vi passerede de øvrige skilte med vejarbejde. Men vi holdte pænt og ventede på, at få grønt lys til at køre videre, for man kan jo aldrig vide, hvor politiet gemmer sig!

Det er ikke Ayers Rock, men derimod Mount Connor, som ligger 1,5 times kørsel før man når til Ayers Rock.

Vi så også en sandstorm, samt flere små røde sandtornadoer, men de var svære at fotografere.

Sandsormen er den rødelige streg i midten af billedet, der går fra træerne og op i skyerne

Få kilometer før vi ankom til Yulara (navnet på resortet, der ligger tæt på Ayers Rock) kunne vi se nogle blå blink. Denne gang havde jeg kameraet parat, så da vi blev stoppet tog jeg lige nogle billeder af at Morten endnu engang måtte blæse en "spiritustest".

Ind på hotellet og så igang med at undersøge, hvad vi kunne se på dette sted? En time senere sad vi på en plæne og så et show med nogle aboriginals, der dansede. Mændene blev først budt op til dans, hvorefter kvinderne blev budt op. Ja, det er vel ikke nogen overraskelse, at jeg var den eneste, som takkede ja til at danse en emu-dans i bare tæer og rødt sand.

Om aftenen gik turen ud til Uluru (Ayers Rock) for at se solnedgangen. På vej derud mødte vi dette "sjove skilt". Australierne benytter enhver lejlighed til at skilte med at der kan være cyklister på vejen.

Det var lidt overskyet, men solnedgangen var stadigvæk flot, selvom stenen ikke kom til at skifte til så mange forskellige farver. Så I må nøjes med et familiebillede, i stedet for solnedgangen.

Imens vi ventede på at solen gik helt ned, kom der lidt underholdning fra de lokale, som havde taget deres 2 tvillinger på ca. 3 år  med. De 2 drenge rutsjede ned fra taget af bilen flere gange, og kravlede rundt på den, som om det var deres eget klatretårn!