Sydney - operahus

17.dec sidste dag i Sydney og dermed Australien. Aftenen inden havde vi været ude og spise på en thai-restaurant, hvor der lige pludselig kom en slags storm, så tjenerne fik travlt med at tømme bordene og rykke det hele indenfor, da både service og stole fløj ned ad gaden.

Juletræ lavet af genbrugs lysstofrør

Vi startede dagen med at udforske parken og den store legeplads, som børnene havde siddet og kigget længselsfulde på aftenen før på restauranten. Da vi skulle til at gå videre kom, der rigtig mange børn (ca. 100 stk) gående forbi i deres skoleuniformer. Det viste sig, at de var på tur/ havde gymnastik, så legepladsen var med et fyldt op alle vegne.

Der var en helt labyrint man kunne forsøge at gå rundt i uden at blive våd! Det lykkedes næsten, at komme tørfodet igennem, da strålerne var temmelige uforudsigelige

Denne fugl viste ikke synderlige tegn på at flyve, men det gjorde Jonathan derimod!

Vi gik videre til operahuset, da vi endnu ikke havde fået set det inde fra og gerne ville på en guidet tur. Vi blev alle udstyret med høretelefoner, så vi kunne høre hvad guiden sagde. Turen var en kombination af guiden og 3 kortfilm, der fortalte om hvordan operahuset var blevet til.

Først havde der været en konkurrence, hvor 30 forskellige steder til at placere et operahus var til vurdering. Herefter blev den egentlige arkitektkonkurrence udskrevet, ud af de mange indkomne forslag var der kun 2-3 bygninger som havde en anden form end lige firkantet. Jørn Utzon fik indleveret sin tegning for sent og var derfor egentlig ikke berettiget til at deltage, men en af de amerikanske dommere lod ham deltage, da formen på operahuset var helt speciel.

Jørn Utzon vandt som bekendt og de gik igang med at støbe fundamentet de næste par år. Utzon havde imidlertid et større problem, da han ikke havde fået løst, hvordan taget med de klassiske appelsinformede skaller skulle bygges. Problemet blev løst ved at bygge mindre dele, og så sætte dem sammen i stedet for, som et stort stykke. Det tog dem 22 år (1951-73) at bygge operahuset. Jørn Utzon (døde i 2005 i Danmark) fik aldrig set det færdigt, da han blev uvenner med Sydney kommune under selve byggeriet. Hans søn Jan Utzon har efterfølgende lavet en del ombygninger på operahuset,  der idag er fyldt med mange flotte detaljer. Oprindelige pris 7 millioner dollars - slutpris 102 millioner dollars, så det er smuttet en smule for dem med at holde budgettet!

Denne sal blev kaldt for den lilla sal. Verdenstenoren Lucia Pavorotti, skulle en dag holde pressekonference her, men nægtede da hele hallen var dækket af dette lilla gulvtæppe. I Italien er kisterne nemlig dækket med lilla indeni, så man måtte rykke hele konferencen til den røde sal i stedet for

Koncertsalen, hvor man egentlig ikke må fotografere, men der var en gang japanske turister inde i salen  samtidig med os, og der kamereare arbejde på høj tryk

Om aftenen sagde vi farvel til Joav og Aida, der rejste tilbage til Daylesford (1,5 time i fly + 1,5 time i bil). Næste morgen skulle vi nemlig videre til New Zealand.