Det viste sig, at sønnen til golfklubben faktisk var i Danmark i 2 måneder, og gik på Herlufsholm kostskole. Da vi kom tilbage efter at have spillet 9 huller, havde søsteren fundet ud af, at han havde spillet på Sorø og Rønnede golfklub. Logikken stoppede, da vi ville leje 3 sæt et til os hver. Det viste sig nemlig, at vi kunne dele et sæt Morten og jeg, hvis vi samtidig lejede en golfvogn - dette var faktisk billigere!
Golfbanen var utrolig flot og temmelig udfordrende, da kænguruerne kiggede på os fra siderne og papegøjerne (50 stk) først lettede, når man skød til bolden, så her var der rig mulighed for at få en "birdie".
Morten var lige en tur i sandgraven, der var foret med sten på den ene side.
Senere på eftermiddagen, så vi endnu et imponerende vogntog - denne gang med en "dumper" dog uden hjul på, der sneg sig igennem en søvnig by midt ude i ørkenen.
Vi tog et smut forbi "the school of air", da vi ved vores første besøg ikke havde fået set det hele. Vi købte en "Where is Wally - find Holger" bog til børnenes skolebibliotek, hvor vi skrev en lille note om at vi kom fra Danmark.
Bagefter tog vi hen og hørte om "the flying doctors". De havde 6 flyvemaskiner, og det startede tilbage i 1912, hvor "Flynn" en præst tog ud og besøgte de afsides liggende gårde. Senere i 1928 lettede den første flyvemaskine med læger om bord. Idag er der fast tilknyttet en sygeplejerske og nogle gange en læge afhængig af hvilke patienter de skal tilse.
Det var som sagt meget varmt, så hvad var mere passende med lidt afslapning på terrassen efter at have været i poolen i en times tid!
Endnu en flot nattehimmel, som bare måtte fotograferes!







I like the night shot, looks amazing with all the stars showing up so well. Also the golf looks great in Alice.
SvarSlet