Akuroa - franskmændene kom 6 dage for sent!

20.dec. efter besøget på Antarktis, så til noget helt andet, nemlig en lille idyllisk flække kaldet Akuroa kun 1,5 times kørsel fra Christchurch. Køreturen var utrolig flot og vi fulgte uvidende ipaden, der dirigerede os over nogle utrolige flotte bjergpas på meget smalle veje. Her erklærede Morten flere gange, at der havde både hans søster og mor nok stået af!

Læg mærke til at der er sne på bjergtoppene i baggrunden

Vi måtte også lige skifte, så Catharina kom foran at sidde, imens Morten havde travlt med at forsøge at holde farten nede, når det gik ned ad bakke, samtidig med at han råbte "kom nu" til bilen, da den ikke ville i lavere gear op ad bakkerne.

En af de mange udsigter fra bjergvejen. Akuroa ligger helt nede ved vandet, og vi er på samme højde med de bjerge, man kan se i baggrunden.

På turen fik vi da også en pause! Vi havde lige set et skilt med køer på vejen, og 100 meter længere nede i næste sving væltede det ud med nok 200 køer, der skulle på græs. Køerne sked på vejen, Catharina der havde første parket til dette syn syntes, at det var lige lovligt ulækkert.

På campingpladsen mødte vi nogle andre danskere, der havde to børn med på 7 og 10 år. Catharina og Jonathan legede med hende på 7 år, da den store vist var blevet for stor til at være på legeplads! Børnene hyggede sig til sent på aftenen, og stod tidligt op (kl.7) næste morgen for at lege videre.

Næste morgen gik vi en tur i byen, og ud til et gammelt fyrtårn, der var blevet købt af byens borgere for 1 dollar. Fyrtårnet havde oprindeligt stået længere ude i bugten, og skulle bare skubbes i vandet. Borgerne valgte at skille det af i 3 stykker og transportere det over bjerge på uasfalterede veje til byen.

Akuroa blev egentlig opdaget af franskmændene, der skyndte sig at sejle tilbage til Frankrig, hvor de lastede 3 skibe med kvæg, møbler, mennesker m.m. Den gang tog det jo ca. 90 dage at sejle den ene vej, så der gik et halvt år før franskmændene kom tilbage. Englænderne var imellemtiden kommet til byen og så de franske skibe på havet. Så da franskmændene 6 dage senere ankom til Akuroa blev de mødt af det engelske flag. Englænderne var gavmilde og gav franskmændene jorden længere inde i bugten, hvor tyskerne der ankom senere blev sendt over på den anden side af bjergene.

Inden vi kørte videre blev det til en gang "fish & chips", som byen er berømt for, da fiskene fanges friske fra havet hver dag. I denne by kunne man også have svømmet med delfiner, men det blæste for meget til at sejle ud til den oplevelse må vi have til gode.