På gensyn til familien og goddag til Shane

Fredag 7.dec var der afgang fra Daylesford. Vi skulle til Melbourne igen, men denne gang skulle vi besøge en af Jarons og min rigtig gode ven Shane, som vi har kendt i 20 år. Jaron og Shane har læst til osteopati sammen, og har holdt kontakten med os også efter Jarons død i april 2007.

Vejret var flot og det ville nok blive en varm dag. Man kan aldrig få taget for mange familiebilleder, så vi fik lige skudt endnu nogle billeder med Paula (95,5 år).

Det blev til nogle ordentlige knus og vi ser frem til at besøge hende igen, når hun bliver 100 år. Turen gik herefter ned til bageriet, hvor Mickey arbejdede (fik nogle rugbrød og kager med til turen),  kirken - hvor Pauli var ved at brænde noget mere ukrudt af, og så til sidst til Joav og Aida. Det var meningen, at vi skulle have været i Melbourne kl.12, men blev forsinket ca. 2 timer med alle de mange knus og billeder.

På vej til Melbourne fik vi læst et afsnit i "agent 00 nisse", der er en kalenderhistorie. Catharina havde lavet en tegning til Shane med blyant, så der var blyant på både næse og hænder.

Australierne har det med at sætte de "sjoveste" skilte op, som bla. dette med at man skal passe på cyklisterne på motorvejen. Ja du læste rigtigt, vi så faktisk en enkelt cyklist i nødsporet ude på motorvejen.

Det var superdejligt at se Shane igen, da jeg sidst så ham til Jarons begravelse i Danmark. Vi spiste lidt frokost og så kørte vi ned på skolen (ca. 2 km) for at hente Zach (9 år) og Cooper (7 år). Børnene lagde mærke til at de alle havde skoleuniformer, hvilket også indebar ens skoletaske og fodtøj. Idag havde de deres idrætsuniformer på, som man tager på hjemmefra og så har på hele dagen i skolen. De andre dage har de nogle andre uniformer på. Når skolen stopper 15.15, så er der ikke nogen SFO. Børnene leger ude på legepladsen uden opsyn fra voksne indtil de bliver hentet af deres forældre i bil.   Det er først i de større klasser (5.klasse) at børnene måske selv transportere sig til skole, da det er for farligt at cykle/gå. Bilisterne hernede i Australien er endnu ikke vant til cyklister. Der var lige tid til en tur i trampolinen inden vi tog i den lokale svømmehal.

Svømmehallen var noget af en oplevelse. Man betalte ca. 50 kr. ekstra for at prøve vandrutsjebanen, der var på størrelse med den i Værløse. Skulle man i sauna eller spa, så kostede det også ekstra. Efter at have købt billet, så vadede man ind i selve svømmehallen med sko, hvor man tog tøjet af (for man havde skiftet til badetøj hjemmefra). Der var 2 baner til svømmere, de øvrige baner blev brugt til svømmeundervisning dvs. hvert hold på 5 personer havde en halv banelængde til hele holdet med deres egen lære.