Santa og jagten på guldet i 1850

Om natten havde julemanden været forbi Daylesford og skrevet en besked til børnene. Han havde haft svært ved at finde dem, men havde heldigvis sporet dem via det de havde skrevet på bloggen dagen før. Julemanden efterlod 2 oppustelige puder til nakken, som Catharina havde erklæret hun ønskede sig dagen før. Samtidig ville julemanden også gerne vide hvor mange kilometer vi havde kørt i bil indtil videre. Frem med papir og blyant, nu blev der lagt tal sammen. Resultaterne var forskellige for Jonathan og Catharina, så der måtte regnes om. Svaret var 3173 km, som vi havde kørt i bil fra den dag vi ankom til Australien indtil vi kom tilbage til Daylesford 2.gang.

Turen gik nu til Souvereign Hill i Ballarat, hvor der 3.dec i 1854 havde været en kamp mellem guldgraverne og politiet. Selvom guldgraverne tabte kampen og mistede 20 mand i slaget, så er dette slag beskrevet i historiebøgerne, som en meget betydningsfuld dag i Australiens historie (Eureka dagen). Politimændene var gamle straffefanger fra Tasmanien, som havde afsonet deres straf og derfor var frie til at arbejde som f.eks. politimænd. Deres job var at kontrollere, at guldgraverne havde gyldige arbejdstilladelser på sig, som blev udstedt for 3 måneder af gangen. Politiet kunne også  finde på at rive disse arbejdstilladelser i stykker, og så kræve at guldgraverne købte nogle nye tilladelser af dem. Fandt en guldgraver guld, så tog han ind til byen og festede indtil alle pengene var brugt op, hvorefter han tog tilbage for at finde guld igen. Sådan fortsatte denne cyklus for guldgraverne normalt.

I Souveriegn Hill startede vi med at støbe nogle lys. Catharina lavede et til Paula og Jonathan et til Pauli, fordi han var så sød at vi måtte bo og spise hos ham.

Lidt længere oppe ad gaden stødte vi på byens bowlinghal. Det var en 9 kegle bowling på en meget skæv bane, hvor man kastede kuglen mellem benene og den så gled i en rende. Jeg fik væltet alle keglerne i første slag, men det var vist held. For i de efterfølgende kast stod en del kegler tilbage.

Sikke et spetakel ude på gaden. Det var nogle soldater, der marcherede rundt og endte med at affyre deres musketter. Catharina fik taget dette billede sammen med en af soldaterne. Jonathan sprang over, da de vist nok var lidt for farlige!

Dagens overraskelse for børnene var da vi gik ind og fik taget et foto, som i 1850. Morten og jeg kunne selv vælge tøjet, hvor børnene derimod fik pænere børnetøj på. Billederne i brunt blev rigtig gode, men de skal scannes, så I må nøjes med farvebillederne til vi kommer tilbage til Dk.

Hjulmageren demonstrerede hvordan de lavede hjul i gamle dage, og det var lidt af en proces, da den var meget langsommelig. Senere fik man nogle maskiner, der var drevet på damp og det satte produktionstiden væsentligt ned, så meget så også normale mennekser havde råd til at købe et hjul.

Morten tog også lige et billede af en opretter bænk til en hestevogn. De er mere moderne idag!

Nu var vi jo i byen, hvor guldfeberen rasede tilbage i 1850, så vi tog en tur ned i en mine, hvor man fandt den første store guldklump på ca. 7 kg. Så sent som i juli 2012, der fandt man en guldklump på ca.  3 kg i Ballarat! Ja, så der var god grund til at grave efter guld - for tænk nu hvis.....

Derfor greb børnene fat i vaskefadene og gik igang med at grave/vaske guld. Det meget godt uden noget resultat indtil Jonathan skulle over åen og kom til at træde ved siden af, så han stod i vand op til livet. Både bukser og sko var  dryppende våde, og vi havde ikke ligefrem noget tørt tøj med, så det var heldigt, at det var sidst på dagen og vi skulle hjem.

Mickey havde lavet aftensmad til os, og imens der blev vasket op legede Lukas og Jonathan. Lukas forstår hvad man siger på dansk, men svare på engelsk til os andre indtil han slår over i kinesisk, når hans mor snakker. Det er lidt imponerende som der bliver vekslet mellem de forskellige sprog, når vi er sammen med familien.