Lake Tekapo

23.dec vi var håbløst bagude med kalenderlyset, det blev nok ikke jul i år, men først engang når vi kommer tilbage til Danmark, for kalenderlyset var kun nået til nr. 8, selvom vi forsøgte at følge med!

Hvad er mere dansk end at se et afsnit "matador" lille juleaften underdynerne i sengen!

Sikke et syn, der ventede os da vi ankom til Lake Tekapo i midten af den new zealandske sydø. Søen var helt lyseblå og utrolig klar med bjergene i baggrunden. Grunden til at søen var så blå var, at smeltevandet fra gletsjerne ved Mount Cook løb ned i denne sø. Det er så en kombination af mineralerne i smeltevandet og solens stråler, der gør vandet helt enestående blåt.

Der har og stadigvæk er en del fårehyrder i området, som alle hjælpes af hunderacen "collie". Man havde lavet en statue i bronze for collien for dens store indsats med at passe fårerne i de sværtfremkommelige bjerge.

Ved siden af var der bygget en hyggelig lille kirke for alle religioner, hvor fårehyrderne kunne holde gudstjenester, hvis de ellers hørte efter præstens ord, for man havde lavet et glasvindue istedetfor en murstensvæg i enden af kirken bag alteret, så man kunne nyde udsigten over søen under tjenesten.

Vandet var uimodståeligt, så hvad var mere "naturligt" end, at få taget nogle fotos af vores egen "lille havfrue", nu da stedet vrimlede med asiatiske turister!

Om aftenen tog vi ud på en meget lokal "campingplads", der mere bestod af en gang kolonihavehuse med plads til 5-10 autocampere og et gammeldags toilet. For at komme derud skulle man igennem et fåreled og så køre 5 km på grusvej ned i en blomsterfyldt dal, som ikke kunne ses fra vejen.

Til gengæld så var udsigten over denne sø også utrolig smuk, og det var kun 15 minutters kørsel fra selve byen, hvor vi havde fuldt signal på ipaden til at ønske familien god jul med.