17.jan - Sheepworld

Nu når vi alligevel endte med at overnatte på fårefarmen, så kunne vi jo lige se et af de berømte fåre- og hundeshows. Showet startede med at vi alle gik ud for, at se hvordan hundene (collierne) på hver deres måde sørgede for at fårene løb i den rigtige retning, som manden ville have. Hunden på billedet var utrolig hurtigt og sørgede hele tiden for at fårerne var samlede i en klump, var der et får som brød ud af flokken, så var hunden der på stedet og lige fik løbet det på plads. Den anden hund fik samlet fårerne ved bare at gø. Når den gøede så blev gøen kastet tilbage i bjergene, så fårerne troede, at der var flere hunde og på den måde forblev fårerne samlet.
2 hunde kunne vogte 1000 får på en gang, hvis man skulle have mennesker til det samme job, så ville man have brug for 10 personer til en noget højere løn end bare en gang hundefoder + man slap for fagforeninger m.m. Alt i alt en rigtig god handel, at anvende hunde til at vogte får. Årligt så døde, der 3 mennesker pga. sammenstød med får, da fårerne  faktisk kan trampe et menneske ned, hvis man kommer til at stå i vejen, så det er ikke helt ufarligt at være fårehyrde.

Manden demonstrerede i stille og roligt tempo, hvordan man klippede et får på ca. 70 kg. En fåreklipper tjener 2 dollars dvs. 11 kr./får, så der skal fart på for at tjene til føden. Derfor tog det dem i gennemsnit kun 35-40 sek./ får inkl. at hive det frem og sende det ud igen. Rekordklipning for et får er på 14,2 sek. En fåreklipper kan tjene op til 550.000 kr. per år ved at rejse rundt til Australien, England og USA (er man fåreklipper, så kan man få et greencard til at arbejde i landet). Man havde engang lavet et forsøg for at finde ud af, hvem der var i bedst form 4 fåreklipper imod 4 OL-roere. Alle var sat på en romaskine og overraskende nok, så var det fåreklipperne der vandt. Det siger lidt om hvor krævende et job det er at være fåreklipper.

3 børn fik lov til at hjælpe med at klippe fåret færdigt. Catharina ville gerne have været oppe, men var for langsom til at rejse sig. Det er ikke Jonathan, der er på vej op.

Oprindelig så var der ikke nogle får i New Zealand. Det var Kaptajn Cook, der importerede fårerne fra England tilbage i 1778 bare 200 år senere var fårebestanden oppe på 80 millioner, men er idag nede på 40 millioner. Det svarer til at der er 10 får per indbyggeri New Zealand. Alle disse får skal klippes mindst 1 og gerne 2 gange årligt. Nogle af fårerne bliver angrebet af fluer, som lægger deres æg i fårernes pels. Når æggene blev til mider, så begynder de at spise af fårets hud og kan i løbet af bare en uges tid spise fåret levende. Derfor kan det mange gange redde et får at blive klippet, så pelsen og dermed midernes bo forsvinder.

Fåreshowet sluttede af med at de havde en hel masse lam, som skulle have mælk på flaske. Alle børnene sad på rad og række og delte så sutteflasken, som lammene ivrigt suttede løs af.

Der var andre dyr på farmen bla. denne kanin, som Jonathan fik mod til at holde. Det er  store sager, for normalt løber dyrene og Jonathan skrigende væk i hver deres retning.

Det var lidt specielt at få lov til at fodre disse ål, der var 35-50 cm lange. De blev fodret med kød fra en and. I naturen spiser de ofte fluer og små fisk, man skulle holde godt fast på gaflen, hvis den ikke skulle med i vandet, for de trak til for at få maden.