torsdag den 10. januar 2013

6.jan - Den røde baron og 1.verdenskrig

Mayday-Mayday!! Vi havde kørt forbi en turistattraktion uden at se den. Det måtte vi rette op på, og kørte nu 10 km tilbage til Bleinheim, hvor der var en enestående samling af fly fra 1.verdenskrig 1914-1918.11.11. Nogle af flyene var de eneste eksemplarer tilbage i verdenen. Museumet var virkelig unikt og et besøg værd. De arbejdede på at lave en udstilling med fly fra 2.verdenskrig, når de lige havde samlet 10-15 millioner kr ind til bygning af hallerne til flyvene.

På de første fly sad, der et maskingevær foran, som havde en mindre ulempe, nemlig at det kom til at skyde propellen i stykker, så flyvet mildest talt blev skudt ned af sig selv. En franskmand havde opfundet et system, så maskingeværet synkroniserede med propellen, og dermed ikke skød sig selv ned. Alligevel var det tyskerne, som først fik disse fly i produktion, da franskmanden blev skudt ned med sin demo, og en hollænder fandt ud af hemmeligeheden bag mekanismen for tyskerne.
Flyet har form, som en fugl, da pilotens største ønske var at komme til at flyve som en fugl.  Her  var der ikke noget maskingevær, det hele afhang af skyttens evner til at ramme i farten.
Dukkerne, der var udstillet på museet var lavet af Peter Jackson og derfor utrolig ægte. Peter Jackson er mester i specieleffekter, og var bla. med til at producere "ringenes herre".

Der var også historien om en englænder, som var skudt ned i 3 km højde. Han var gået ud af flyvemaskinen, og opdagede at han kunne balancere flyet ved at stå ude på vingen og derved lande det. Ligefør landingen sprang han af og fik lidt knubs, imens flyet blev ødelagt.
Nu vil I nok spørge, hvorfor han ikke bare sprang! Englænderne ville ikke udstyre deres piloter med faldskærme, for deres flyv var for værdifulde til at piloterne bare sprang ud, hvis de var ramte. Fiolosofien var at piloten så ville gøre mere for at redde flyet, da det jo gjaldt hans liv. De tyske piloter havde til gengæld faldskærme. Piloten blev efterfølgende udnævnt til kommandør af det engelske luftvåben.

Historien om "den røde baron" var også på museumet. Den røde baron fløj i en rød flyver, og var baron af herkomst heraf navnet. Han havde egentlig ikke fløjet så meget, men i de 18 måneder hvor han fløj under krigen skød han hele 80 flyvere ned. En normal pilot skød måske kun 20 fly ned på samme periode, så han var virkelig frygtet. Han blev skudt ned af en australsk skytte kun 1 uge før han fyldte 26 år i april 1918. På billedet ses det, hvordan australierne plyndre flyvet for genstande, som trofæ over at han blev skudt ned. Den røde baron fik en fornem begravelse af tyskerne.

New Zealand er berømt for deres vine, og i denne del af landet var der rigtig mange vingårde bla. "Cloudy Bay", som er en af de første vingårde, der slog igennem i udlandet. Vi blev selvfølgelig nødt til at købe en rød- og hvidvin. Vinen var imidlertid rimelig dyr, så nu gik jagten ind på at få købt nogle vinglas i et supermarked. Vin smager altså bedre i rigtige glas kontra krus, som vi havde i bilen.

Da vi ankom til Picton, hvor vi næste morgen skulle sejle fra sydøen til nordøen, så var alt udsolgt på den første campingplads. Vi blev henvist til en anden plads, som var uden turister, men hovedsagelig med new zealændere. Der var stor forskel på miljøet på campingpladserne. Her blev der leget og salppet mere af + campingudstyret var også mere avanceret. Alle havde medbragt deres egne grille, cykler, parabolantenner, spisetelte m.m. vi havde bare vores autocamper!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar