Efter fåreshowet var vi kørt videre nordpå til Pahia, der er det mest historiske sted på New Zealand. Det var her, at en traktat mellem Englænderne og Maorierne blev underskrevet 6.feb. 1840 efter nogle forhandlinger. Traktaten var skrevet på engelsk og blev oversat mundtligt 5.feb. til 60 maorihøvdinger, der så besluttede sig for at underskrive at New Zealand var underlagt England, men at hver enkelte høvding stadigvæk ejede deres egne jorde. Traktaten blev oversat over en nat til maori på skrift. Herefter blev der lavet kopier af traktaten, der nu skulle videre ud til de øvrige maorihøvdinger i New Zealand inkl. dem på sydøen. I alt så var der ca. 500 personer, som underskrev traktaten enten med deres navn eller symbol.
 |
| Børnene var nu blevet gode til at lave de rette maori ansigter efter showet |
James Busby (englænder) havde gjort et stort stykke arbejde for at lykkedes, da han havde lært maorierne at kende ved at bo flere år i Pahia. Kun 5 år senere udbrød der krig mellem englænderne og maorierne, da traktaten ikke var oversat korrekt fra engelsk til maori, hvilket maorierne opdagede. Englænderne flygtede ned til Auckland, der endte med at blive New Zealands hovedstad - ellers havde hovedstaden nok heddet Russell, der ligger på den anden side af bugten overfor Pahia.
 |
| Endnu et maori show, hvor vi blev budt velkommen på ægte maori maner dvs. , at krigerne tager ud for at undersøge om gæsterne kommer med fred eller krig. Så modtager gæsterne et blad/kvist på at de er velkomne, og selve showet med dans og musik kan starte. Begge høvdingerne (maori + gæster) holder en takketale, der afsluttes med en næse mod næse hilsen. |
Her var der også udstillet en utrolig flot krigskano på 35 meter, som var skåret ud af kun 3 stykker kauri-træ og så bundet/surret sammen. For den gang havde man ikke lige søm og skruer.
 |
| Denne kauri-stamme er resterne efter man har skåret stævnen til den store krigskano nedenfor |
For at ro kanoen skulle der minimum være 80 personer, og den kunne bære op til 150 personer. Det var kun på kanoens jomfrurejse, at der havde været kvinder i båden for det med at gå i krig var overladt til mændene.
 |
| Kanoen kommer ud og ro hvert år 5+6.feb. for at fejre, at traktaten blev underskrevet, og for at symbolisere hvordan de fleste maori stammer kom sejlende til for at underskrive traktaten. |
Vi var inde i maoriernes forsamlingshus, der var smukt dekoreret med udskæringer fra forskellige stammer. Hvis tungen på udskæringen drejede til venstre, så var det et fantasivæsen der var afbilledet. Drejede tungen derimod til højre, så var det en rigtig person.
 |
| Hver træudskæring og vævet mønster var markant for en maoristamme. Idag er der nok kun 15 større maori-stammer tilbage på New Zealand |
Her fortalte guiden, at de 3 fingre på figurerne for hendes stamme symboliserede "jord, ilt og vand". Når børnene blev teenagere, så blev de tatoveret fra foden og op til knæene. Efterhånden som man blev ældre kom tatoveringerne højere og højere op på kroppen, så dem der var tatoveret i ansigterne var enten meget gamle eller kloge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar