polynesisk kulturcenter - del 3, Hawaii + Samoa

Så var det blevet tid til at blive præsenteret for Hawaii og deres dans, som fortalte en historie igennem de bevægelser de gjorde med hænder og fødderne. De anvendte også en del forskellige instrumenter til at udtrykke sig med. Det havde intet at gøre med den huladans, som vi kender idag. 

Vores guide var fra Samoa, og havde hele dagen glædet sig til at fremvise lige netop denne kultur. På Samoa er det mændene, der jæger, laver mad, holder hus m.m. afhængig af hvad kvinden har skrevet på listen at de skal lave. Her er der ikke brug for at gå på arbejdet og tjene penge, da de er selvforsynende fra naturens side, dog har det ændret sig i den senere tid, da de har fået vaskemaskiner, som kræver strøm og det koster jo penge, så mændene er gået på arbejdet og de gamle mønstre er ved at ændre sig til de vestlige mønstre.

Demonstration af hvordan man hurtigt kunne lave ild uden moderne hjælpemidler. Kun et par pinde og en tørret kokosnød.

Det tog 90 dage at blive uddannet i at klatre efter kokosnødder. Eleverne skulle afslutte med at springe fra et træ til et andet. Nu havde de desværre kun denne elev tilbage, der nægtede at springe fra træ til træ. Igen var det hele lavet meget humoristisk. Han var utrolig hurtigt til lige at klatre de 20 meter op i træet uden sikkerhedsline eller andet.

Der var en show med en mand, der vist nok havde set lidt for meget "Rambo". Han hev Jonathan op på scenen for at hjælpe ham. Han havde regnet med at Jonathan var en lille dreng, men var forbavset over hvor stor han var, for Jonathan gik denne mand til skuldrene. Jonathan svarede fint, at han kom fra Danmark og hed Jonathan, men så kom det næste spørgsmål "om Jonathan ville drikke en skål sammen med ham". Her gik det galt, for Jonathan havde ikke den ringeste ide, om hvad manden sagde. Jeg fik oversat til Jonathan fra tilskuerpladserne (der var nok 150 stk, som så showet). Jonathan skulle drikke lidt af kokosmælken, men han drak det hele og afleverede kokosskallen tilbage til manden og gik ned fra scenen uden at sige noget. 

Det skal lige tilføjes, at på dette tidspunkt var vi alle færdige af grin pga. den mimik Jonathan udstrålede og manden, der forgæves forsøgte at få Jonathan til at gøre nogle ting. Vi fik jaget Jonathan tilbage til scenen igen, så de kunne give hinanden håndslag og på gensyn. Vi fik desværre kun taget et enkelt billede, da vi var flade af grin og ikke kunne koncentrere os om at tage billeder eller filme. Der sad nogle amerikanere bag os, som sagde at Jonathan var meget modig at stille sig op på scenen, når han nu ikke forstod sproget. Jonathan syntes, at kokosmælken var lækker, men kunne ikke forstå hvorfor alle tilskuerne sad og grinte så meget, for der var da ikke noget morsomt i at han drak kokosmælk!

Efter denne oplevelse nåede vi lige forbi New Zealand ganske kort, men det var intet i forhold til de ting vi havde oplevet på selve New Zealand for kun nogle uger siden. 

Om aftenen så vi et flot "Luau" show, som er dans og sang på polynesisk. Vi nåede lige at komme ud og se en af mormonernes stolte kirker, som var bygget i nærheden af det polynesiske center.