19.jan - Et slag golf og tikkende ure

Vi var efterhånden blevet gode til at sove længe og komme sent i seng, men den gik ikke idag. Vi havde reserveret tid på den lokale golfbane i Whangerei og skulle være der kl.8.15, så vi kunne nå at slå ud før 15-20 koreaner, der skulle spille kl.8.30. Børnene og jeg valgte at udfordre de sidste 9 huller på banen, da den var mere kuperet, imens Morten "passede" på autocamperen under dynerne. Det var igen samme pris, at leje en bil som at leje 2 vogne, så med stor jubel steg vi alle 3 ind i bilen.

Egentlig må børnene ikke køre bilen, men de skiftes til at køre fra bold til bold, da vi havde hele banen for os selv. Et af hullerne var utrolig idyllisk, og der kunne man sagtens have holdt picnic ved søen, som de selvfølgelig havde lagt lige, der hvor man skulle skyde ud. Skød man for langt røg man enten op i skoven eller i en sandbunker. Jeg må da også indrømme, at efter en mislykket andejagt med 2 golfbolde i søen, så valgte jeg at gå uden om, for min boldration var snart opbrugt til stor fornøjelse for de meget lattermilde børn jeg havde taget med på dagens golfrunde.

Det var helt mærkeligt, at vi klokken kun var 11 og vi havde allerede spillet golf. Så vi smuttede lige forbi centrum i byen. Her mødte vi bla. butikken "danske møbler", der solgte dansk design (nok 20-30 år gammelt, men ejet af danskere). Vi besøgte museumet "Claphams ure". Indenda havde vi lige tjekket klokken på det store solur foran museumet, som faktisk viste sig at virke, for viserne havde flyttet sig en times tid, imens vi var inde i muesumet. Det var lidt af en gåde for børnene, men de skal også have lidt at tænke over.

Clampham var egentlig kendt for sine skorstene, som han havde dekoreret med alle mulige figurer. Urerne var en samling han havde startet. Fællesnævneren for urerne var at der skulle være en eller anden form for tvist/humor i dem, når de gik eller slog hele/ halve slag.

Clampham blev snart verdensberømt. Han var meget gæstfri og elskede at underholde sine gæster med et spil tennis, svømmetur og så selvfølgelig massere af vittigheder. Ofte så skulle der indkaldes ekstra familiemedlemmer til at hjælpe med at få lavet mad m.m til alle hans gæster, så der har været et leben på gården, der lå lidt nord for Whangerei oppe ved golfbanen.

I gamle dage var et ur kun forbeholdt de rige, da de var meget svære at lave. På de fleste ure var der kun en time-viser. Dem der havde lidt flere penge havde så råd til at få en minut-, sekund- eller datoviser på uret.

Næste stop sydpå var kun et par kilometer til fabrikken, der fremstillede ure af kauritræer. De havde nogle utrolig flotte ure, og vi håber på at vinde et ur i januarsmåned lodtrækning. Alt det kauritræ, der blev anvendt på fabrikken var minimum 1500 år gammelt, så det var en del. Vi fik købt endnu en unik souvenir udskåret i kauritræ (koru, betyder et nyt liv og har form, som en bregne inden den springer ud).

Klokken var efterhånden blevet mange, så vi måtte videre hvis vi skulle nå ned til museumet, der fortalte kauri-træets historie. Vi nåede at se en del på 1,5 time, men fik lov til at vende tilbage den efterfølgende dag. Solnedgangen var ikke så ringe endda ude på landet.