4.jan - Kaikoura - kaskelothvaler, delfiner, albatros

Solen skinnede og det havde lykkes os at få de sidste pladser på en hvalsafari kl.17 ellers så var alt udsolgt også den efterfølgende dag. De forrige ture var nemlig blevet aflyst  pga. vejret, så de havde sat ekstra ture ind for at følge med efterspørgslen. Samtidig så havde de også en garanti for, at man så mindst en hval (delfiner talte ikke med, selvom de også høre til hvalfamilien) på turen ellers så fik man refunderet 80% af beløbet.

Katamaranen, som vi sejlede med hed Aurora og billedet er taget efter turen, der var en uforglemmelig oplevelse

Ventetiden indtil vi skulle afsted gik med at børnene fik lavet lektier, der blev luftet ud i autocamperen og vasket tøj, da det ikke havde været muligt i lang tid pga. det dårlige vejr. Morten forsøgte at lære Jonathan at spille pool, så han kan få sit vip-kort nede i SFO'en.  Imens så lavede Catharina og jeg pandekager, som vi skulle have til aftensmad efter hvalsafarien, der først sluttede kl.20.

Endelig skulle vi afsted, og vi var dårligt nok kommet ud af havnen før Catharina så 3 dosky delfiner springe forbi ved siden af katamaranen. Dosky delfinerne lever kun ved New Zealands kyster og kan blive op til 1,8 meter lange, hvor delfinerne, som "Flipper" kan blive op til 2,5 meter. Dem skal vi selvfølgelig se på Hawaii.

Katamaranen skød en god fart på knap 50 km/t, og vi blev underholdt af nogle fugle som fløj lige over vandoverfladen ved siden af båden. Det endte faktisk med at fuglene fløj fra båden, der sænkede farten, da en Albatros lå og slappede af på havoverfladen. Albatrossen kan have et vingefang på optil 4 meter, og er nogle af de bedste flyvere, når de altså først er kommet i luften. Alabatrossen valgte, at lette og der blev basket kraftigt med vingerne før den endelig kom i luften.

Normalt skal de sejle 14-20 km udfra land før de ser hvaler, men vi var ikke kommet mere end 6 km fra kysten før den første kaskelothval viste sig med sin vandstråle fra blæsehullet. Båden sejlede helt tæt på dvs. max 50 meter fra hvalen, hvor vi lå parallelt med båden. Normalt er hvalerne kun oppe ved overfladen i ca. 10 minutter, hvorefter de dykker nedtil 3 km's dybde de næste 40-60 minutter, så det gjaldt bare om at få taget nogle billeder i en fart. Kaskelothvalerne bliver ca. 18 meter lange og vejer 30-40 ton, så de var faktisk på størrelse med den katamaran vi befandt os på.

Kaskelothvalen valgte at dykke, og vi fik alle taget det klassiske billede med halen i vejret inden den forsvandt i dybet.

Alle mand og kvinder ned på plads i katamaranen igen for vi skulle ud og finde flere hvaler. Kun 5 minutter senere var der endnu en kaskelothval indenfor synsvidde. Den opførte sig mærkeligt ifølge besætningen, da den dykkede en del gange og stadigvæk kom op til overfladen - alle mulige forskellige retninger rundt om båden. Det var en rigtig drillepind, måske den bare var ved at spise den megen "krill", som man tydeligt kunne se i havoverfladen.

Men så var det lige at vi fik øje på en tredje hval ude i horisonten. Kaptajnen bad os alle om at holde fast, for der var ingen tid at spille med at få alle 50 personer ned i båden for at sejle. Den kunne jo dykke når som helst! Vi stod så i stævnen på båden med håret blæsende efter os, imens båden sejlede med 50 km/t. Det var næsten som at sejle i jetboat, sagde Jonathan.
Vi nåede det og fik endnu nogle gode billeder. Så var det ned i båden igen, for nu skulle vi hen til det sted de oprindelig ville have sejlet os hen. Her så vi en fjerde kaskelothval, der sprøjtede flotte regnbuestråler ud af åndehullet. De kunne også genkende den på halen, og havde navngivet hvalen.

Turen gik nu ind mod land, hvor vi lige havde fået sat os til rette i flysæderne, da der igen var liv på vandet. Denne gang var det ca. 100 dosky delfiner, der mente at de skulle krydse den vej vi sejlede, så ud på dækket igen. Delfinerne var rigtig legesyge og nysgerrige. De sprang på alle mulige måder både forlæns, sidelæns, baglæns og synkront. Der var også en del babydelfiner med. Vi fulgtes med delfinerne i nok 15 minutter, da kaptajnen skiftede kurs for vi skulle jo være tilbage i land kl.20.

Normalt på disse hvalsafarier ser man 1 måske 2 hvaler, så at vi kom til at se hele 4 forskellige kaskelothvaler var utrolig heldigt. På 80% af turerne ser de også delfiner, men ikke i så store grupper, som vi gjorde. Med andre ord der havde virkelig været en god hvalfangst på denne tur.

Aftensmaden (pandekager med is) blev indtaget i højt humør, og Catharina snakkede løs om at hun glæder sig til, når vi forhåbentlig kommer til at svømme med delfiner.