20.jan - Kauri træer + 1/2 ironman

Dagene i New Zealand var ved at være talte, og vi skulle rejse videre om kun 2 dage. Tiden var bare fløjet afsted både på syd- og nordøen. Idag var det tid til at se det sidste af det store museum om "kauri-træer", der vokser på den nordlige del af nordøen.

Tid til lidt hygge inde i en stamme på et kauritræ, som var utrolig blød og lækker at sidde i.

Det specielle ved kauritræer er, at de bliver utrolig høje og har en diameter på 4-8,5 meter, så det er nogle ordentlige krabater. De første 17,7 meter er der ingen grene på træet, men til gengæld har det en stor trækrone. Træet bliver også kaldt for træernes konge, og er meget eftertraktaten, da der kan blive nogle "fornuftige" hele planker til f.eks. bordplader ud af den samme stamme.

Harpiksen fra kauritræerne er ligeledes meget eftertragtet, så derfor skære man nogle gange nogle stor huller i træet, så det begynder at "bløde". Når harpiksen er størknet bliver det til den fineste harpiks. For bare 200 år siden lå der rigtig meget rav for fødderne af træerne eller det var gemt under jorden.

På skoene sidder, der en slags søm, så skovarbejderne kan gå frit op og ned i træet. De blødende sår på træet heler efter nogle måneder, når harpiksen er størknet og faldet ned på jorden.

Den største samling af rav i hele verdenen fandtes på dette museum, og samlingen var virkelig imponerende

Folk valfartede til for at fælde træerne, hvilket var noget af et arbejde, men endnu større at få det transporteret ud af skoven, der ofte var temmelig ufremkommelig.

Dette træ er relativt ungt, da det kun er 900 år gammelt

På museumet var der en udgave af datidens motel i fuldstørrelse, hvilket var ganske livagtigt med dukker på de forskellige værelser. Udenfor muesumet stod den gamle skole, som havde været anvendt helt op til 1973 stadigvæk. Der var samtidig et helt regelsæt for lærerinder:

• Ikke køre i bil med andre mænd end sin far eller bror
• Ikke gifte sig i løbet af skoleåret
• Ikke rejse udenfor byen med mindre, der var givet en skriftelig tilladelse
• Ikke have mandelige bekendtskaber
• Skulle opholde sig i sit eget hjem fra kl. 20-06 medmindre det var et besøg i forbindelse med skolearbejdet
• Hun skulle møde en time før eleverne for at tænde op i kakkelovnen, feje gulv hver dag og skure gulvet mindst en gang ugentligt på skolen

Jonathan erklærede straks, at det ikke var et job for ham, og at det ikke måtte have været særlig sjovt at være skolelære. Turen gik videre til Auckland, hvor vi ville se det "maritime museum", men efter at have kørt rundt i 30-45 minutter i de ensrettede gader + diverse afspærringer pga. aholdelse af en halv ironmand opgav vi. Det var ligeledes en udfordring at komme ud af byen igen, da deres motorveje og afkørsler krydser hinanden på alle leder og kanter og er på 6 spor af gangen, så det gælder bare om at holde tungen lige i munden, og hele tiden være lidt foran gps'en.