31.dec. Fox Glacier - Over stok og sten

Sidste dag i 2012 og det regnede stadigvæk helt vildt, så vi havde ikke travlt med at komme ud af dynerne. Ved middagstid begav vi os ud på en vandretur i regntøj og vandresko for de havde lovet mere  vand fra oven i løbet af dagen. Vandreturen var planlagt til ca. 3 timer over en gammel bro, hvor der max. måtte være 5 personer på broen af gangen - og det var med god grund, for broen var ikke blevet istandsat siden den var blevet lavet for 40-50 år siden.

Turen fortsatte op igennem regnskoven, der var meget tæt og fra tid til anden gav en flot udsigt til Fox Glacieren.

Man fik helt lyst til at synge "in the jungle the mighty jungle....". Det var rart at vide, at der ikke findes nogen form for slanger og kryb i New Zealand, som i Australien.

Efter 1 times vandring stødte vi på den første forhindring en brusende flod med alt for få sten til at passere tørskoet. Vi havde ellers vandreret over flere broer, hvor der ikke havde været særlig meget vand i. Over skulle vi så Morten gik igang med at hente nogle større sten på 20-30 kg, som han kastede ud i vandet for at danne en sti over floden.

I kan tro at Morten fik varmen af at hente disse tunge sten, og der blev ikke sagt mange ord, imens brolægningen var igang

Så kunne vi alle komme tørskoet over den første forhindring

Efter endnu 15 minutters gang så kom den næste forhindring en endnu større flod end tidligere og her var det ikke muligt at kaste sten i vandet, da strømmen var utrolig stærk. Der kom nogle mennesker fra den anden side, som sagde at udsigten var helt fantastisk og det var værd at tage skoene af og passere floden i det 2 grader kolde vand, der gik helt op til knæene, hvor det var dybest.

Og det var en, og det var to, men der kom ikke nogen tredje gang for at hente mig - øv, servicen er ikke hvad den har været !

Morten var ikke meget for det, men skoene kom af og så måtte han først over med sko + rygsæk for herefter at gå tilbage og hente børnene en efter en og bære dem over floden. Vandet var virkelig koldt, men udsigten der ventede os på den anden side var tilgengæld det hele værd, også selvom vi skulle samme vej tilbage og igennem floden endnu en gang.

På tilbage turen gik det hurtigere med a få skoene af, for turen såom pakæsel skulle bare overstås!

Fra dette sted kunne vi se nogle bittesmå prikker, der var guidede ture op på selve gletsjeren, som vi havde bestilt til den efterfølgende dag.

Det hvide er Fox Glacieren i baggrunden, så er temmelig stejl sammenlignet med gletjseren på Mount Cook.  Gletjserne bliver mindre og mindre for hver dag der går, og på vej ud til gletsjeren kan man se et skilt, hvor den var for bare 40 år siden.